BEMÆRK: Tidspunkterne for fødsel og død og regeringsperiode hos de tidlige konger og det tidlige Jellingedynasti er usikre, derfor kan rækkefølgen have været anderledes,
ligesom der kan være regenter, der mangler. På Internettet findes forskellige bud på de tidlige konger, som ikke alle er beskrevet her.
Hvis et tidspunkt er angivet med dato, måned og år, formodes denne tidsangivelse at være korrekt. Nogle steder overlapper regeringsperioderne hinanden,
formodentlig fordi de to regenter har delt regeringsmagten, eller tidsangivelserne er ukorrekte.
Interregnum er en periode som enten har været uden regent, eller en periode, hvor det ikke har været muligt at finde en regent i de eksisterende kilder.
Symboler: = Født,
= Død,
= Regeringsperiode
DD = dags dato
Klik på en regents navn for at læse mere.
|
03-06-1843
14-05-1912
29-01-1906
- 14-05-1912
Ægtefælle(r):
Lovisa af Sverige
Hvilested: Roskilde Domkirke
Børn:
Christian X, Konge af Danmark
- Haakon 7., Konge af Norge, Prinsesse Louise af Schaumburg-Lippe, Prins Harald af Danmark, Prinsesse Ingeborg af Sverige, Prinsesse Thyra af Danmark, Prins Gustav af Danmark, Dagmar Castenskiold
Far: Christian IX
Mor: Louise af Hessen-Kassel
Christian Frederik Vilhelm Carl var søn af den senere Christian IX og blev efter sin far den anden Glücksburger på den danske trone. Han interesserede sig levende for politik og var i modsætning til sin far – og i en vis grad sin søn Christian X – tilhænger af et gennemført konstitutionelt monarki med den politiske magt centreret i Folketinget. Grundet Christian 9.s lange levetid var han kronprins i 43 år og fik kun seks år som konge, før han døde af hjertetilfælde i Hamborg i 1912.
Frederik VIII’s valgsprog: Herren være min hjælper.
Frederik VII gik som den første danske tronarving i almindelig skole i København. Senere gjorde han karriere inden for hæren og var blandt andet attacheret general Cai Hegermann-Lindencrones stab i Jylland under krigen i 1864. Han studerede statsvidenskab i Oxford og havde et omfattende internationalt kontaktnet, ikke mindst gennem sine søskendes ægteskaber med en række europæiske kongefamilier.
Som kronprins fulgte Frederik VIII tidens strømninger inden for litteratur og videnskab. Han fulgte ligeledes det politiske liv i Danmark og opbyggede kontakter med en række politikere. Under provisorietiden så han med stigende skepsis på Estrups hårdhændede fremfærd over for Venstreflertallet i Folketinget. Han mente, at både monarkiet og samfundet på denne måde kom i fare. Trods hans plads i statsrådet som kronprins og hans position som stedfortræder for kongen når denne var i udlandet, var hans indflydelse dog begrænset. Christian IX så først og fremmest hans rolle som den afventende tronfølgers og ikke som en aktiv politisk medspiller.
Da Christian IX døde i 1906, var Frederik VIII 62 år gammel. I sin korte regeringstid markerede han sig som støtte af det parlamentaristiske princip, blandt andet da han i 1909 overlod det til den radikale Carl Th. Zahle at danne regering trods kongens personlige uenighed med partiet i forsvarsspørgsmålet. Netop forsvarssagen kom til at præge Frederik 8.’s regeringstid. Han anså de tiltagende stormagtsstridigheder i Europa som en trussel mod freden og mod Danmark og ønskede et stærkt forsvar til at hævde dansk neutralitet i en eventuel krig. Selvom han således var utilfreds med rækkevidden af forsvarsforliget i 1909, accepterede han det som det politiske kompromis det var.
Frederik VII giftede sig med den svenske prinsesse Louise i 1869, og sammen fik de otte børn, blandt andet den senere Christian 10. og den norske kong Haakon 7. Som kronprins og senere konge opnåede Frederik VIII en vis folkelig popularitet. Som konge foretog han i 1908 en længere rejse gennem Jylland, der kulminerede med et besøg i Venstrelederen konseilpræsident J. C. Christensens hjem i Hee. Besøget symboliserede til dels kongemagtens og bondebevægelsens forbrødring efter provisorietiden og var samtidig nyskabende i forholdet mellem folk og konge.
Frederik VIII holdt særligt i sin tid som kronprins af at kunne færdes forholdsvist frit uden følge. På sine rejser i udlandet rejste han ofte anonymt, og det var på en uledsaget aftenvandring alene i Hamborg i maj 1912, at han faldt livløs om. Først dagen efter blev han identificeret på lighuset som den danske konge.
|