BEMÆRK: Tidspunkterne for fødsel og død og regeringsperiode hos de tidlige konger og det tidlige Jellingedynasti er usikre, derfor kan rækkefølgen have været anderledes,
ligesom der kan være regenter, der mangler. På Internettet findes forskellige bud på de tidlige konger, som ikke alle er beskrevet her.
Hvis et tidspunkt er angivet med dato, måned og år, formodes denne tidsangivelse at være korrekt. Nogle steder overlapper regeringsperioderne hinanden,
formodentlig fordi de to regenter har delt regeringsmagten, eller tidsangivelserne er ukorrekte.
Interregnum er en periode som enten har været uden regent, eller en periode, hvor det ikke har været muligt at finde en regent i de eksisterende kilder.
Symboler:  = Født,
 = Død,
 = Regeringsperiode
DD = dags dato
Klik på en regents navn for at læse mere.
|
30-11-1699
06-08-1746
12-10-1730
- 06-08-1746
Ægtefælle(r):
Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach
Hvilested: Roskilde Domkirke
Børn:
Frederik V, Konge af Danmark og Norge
- Louise, Hertuginde af Sachsen-Hildburghausen
Far: Frederik IV
Mor: Louise af Mecklenburg-Güstrow
Christian VI, konge af Danmark fra 1730, søn af Frederik 4. og Louise af Mecklenburg-Güstrow, gift med Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach. Christian havde i løbet af sin opvækst haft et dårligt forhold til faderen pga. faderens elskerinde, senere dronning Anna Sophie. Christian var af natur kejtet og usikker. På trods af dette eller måske netop derfor var han sig i høj grad sin kongelige enevoldsmagt bevidst. Han gik således samvittigshedsfuldt og med uhyre flid op i regeringssagerne og skilte sig af med flere højtstående, men for selvbevidste ministre. Også de kostbare byggerier af slottene Christiansborg og Hørsholm (Hirschholm) tjente til at demonstrere kongemagtens ophøjethed.
Christian VI’s regeringstid faldt sammen med en svær økonomisk krise, som bl.a. førte til indførelsen af stavnsbåndet i 1733 til støtte for landbruget og til en række dispositioner til fordel for handelskompagnierne og de tidlige industrianlæg. Christian VI og den øvrige kongefamilie var stærkt religiøse og tilsluttede sig efterhånden pietismen. Dette gav sig bl.a. udslag i indførelsen af konfirmationen i 1736 samt en streng forordning om kirketugt fra 1735, der medførte bøder eller ophold i gabestokken for udeblivelse fra gudstjenesten. Også offentlige teaterforestillinger og private fester på søn- og helligdage straffedes. Mere positivt førte Christian VI’s interesse for åndelige forhold til reformer inden for uddannelsesvæsenet, selvom indførelsen af et landsomfattende almueskolevæsen i 1739 måtte opgives af økonomiske grunde. Christian VI og hans tyskfødte dronning, Sophie Magdalene, levede afsondret fra folket og satte ved deres tyskhed og religiøst-moralistiske snæversind et markant præg på hof-, stats- og åndsliv.
En krig med Sverige i 1743 om arvefølgen i Sverige måtte opgives, da Rusland intervenerede, og dermed fik den fredsperiode lov til at fortsætte, der var indledt med Store Nordiske Krigs afslutning. Christian VI blev således den første danske konge, i hvis regeringstid riget ikke var i krig.
|
