BEMÆRK: Tidspunkterne for fødsel og død og regeringsperiode hos de tidlige konger og det tidlige Jellingedynasti er usikre, derfor kan rækkefølgen have været anderledes,
ligesom der kan være regenter, der mangler. På Internettet findes forskellige bud på de tidlige konger, som ikke alle er beskrevet her.
Hvis et tidspunkt er angivet med dato, måned og år, formodes denne tidsangivelse at være korrekt. Nogle steder overlapper regeringsperioderne hinanden,
formodentlig fordi de to regenter har delt regeringsmagten, eller tidsangivelserne er ukorrekte.
Interregnum er en periode som enten har været uden regent, eller en periode, hvor det ikke har været muligt at finde en regent i de eksisterende kilder.
Symboler:  = Født,
 = Død,
 = Regeringsperiode
DD = dags dato
Klik på en regents navn for at læse mere.
|
06-10-1808
15-11-1863
20-01-1848
- 15-11-1863
Ægtefælle(r):
Vilhelmine af Danmark
- Mariane af Mecklenburg-Strelitz, Louise Rasmussen (Grevinde Danner)
Hvilested: Roskilde Domkirke
Børn:
Ingen
Far: Christian VIII
Mor: Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin
Frederik VII, konge af Danmark 1848-63; søn af den senere Christian VIII. og prinsesse Charlotte Frederikke; gift første gang med prinsesse Vilhelmine, anden gang med Mariane af Mecklenburg-Strelitz og tredje gang med Louise Danner.
Frederiks første ægteskab blev indgået i 1828 og havde stor dynastisk betydning; Vilhelmine var datter af Frederik VI, hvilket betød, at kongehusets to linjer herved blev sammenkædet. Hans udsvævende livsførelse med drikkeri og utroskab umuliggjorde imidlertid samlivet og førte til skilsmisse i 1837; samtidig blev Frederik reelt forvist til Fredericia. Ved faderens tronbestigelse i 1839 blev han guvernør på Fyn. I 1841 indgik Frederik sit andet ægteskab, men historien gentog sig; i 1844 rejste prinsesse Mariane hjem pga. Frederiks forbindelse til Louise Rasmussen, den senere grevinde Danner, og i 1846 blev ægteskabet opløst. Louise Rasmussen var på det tidspunkt blevet uundværlig for kronprinsen, og det stod efterhånden klart, at han havde svært ved at honorere de krav, som den enevældige kongegerning stillede, hvilket bidrog til overvejelser om en forfatningsændring.
Frederik VII’s valgsprog: Folkets kærlighed min styrke.
Ved faderens død 20. januar 1848 besteg Frederik tronen som enevældig, men de følgende måneder skulle afgørende ændre hans stilling.
Han frasagde sig enevoldsmagten den 22. marts 1848 og formåede i martsdagene at fremstå som et folkeligt og nationalt samlingsmærke med en instinktiv fornemmelse for øjeblikkets krav om en på samme tid jævn og kongelig optræden. Frederik VII’s skikkelse blev for al eftertid sammenvævet med Treårskrigens nationale stemning. Louise Rasmussen tog nu bolig på Christiansborg og fik navnet Danner; i 1850 blev parret viet i Frederiksborg Slotskirke, men ægteskabet var til kongens venstre hånd, hvilket betød, at hun aldrig kunne blive dronning.
Frederik VII’s forståelse for de indskrænkninger, den konstitutionelle kongemagt pålagde ham, var begrænset. Hans modstand mod en deling af Slesvig bidrog til at fælde Martsministeriet. Nogen indflydelse på udformningen af Junigrundloven af 1849 fik han ikke, men hans modstand i 1850’erne mod konservative forfatningsændringer fik betydning. Kongen anså det for sin vigtigste opgave at skaffe grevinde Danner officiel anerkendelse, men hans bestræbelser var stort set forgæves. Det førte til lange ophold uden for hovedstaden og rejser rundt om i landet, hvor parret blev mødt med folkelig begejstring. Over for det tilstundende opgør med tyskerne søgte han en skandinavisk tilnærmelse gennem den svenske kong Karl 15.
Frederik VII er en af de mest paradoksale skikkelser på den danske trone. Uden evner for eller vilje til hverdagens gerning og med åbenlyse karaktermæssige brist formåede han alligevel at gribe øjeblikket og forbinde kongedømmet med den nye tid.
|
