BEMÆRK: Tidspunkterne for fødsel og død og regeringsperiode hos de tidlige konger og det tidlige Jellingedynasti er usikre, derfor kan rækkefølgen have været anderledes,
ligesom der kan være regenter, der mangler. På Internettet findes forskellige bud på de tidlige konger, som ikke alle er beskrevet her.
Hvis et tidspunkt er angivet med dato, måned og år, formodes denne tidsangivelse at være korrekt. Nogle steder overlapper regeringsperioderne hinanden,
formodentlig fordi de to regenter har delt regeringsmagten, eller tidsangivelserne er ukorrekte.
Interregnum er en periode som enten har været uden regent, eller en periode, hvor det ikke har været muligt at finde en regent i de eksisterende kilder.
Symboler: = Født,
= Død,
= Regeringsperiode
DD = dags dato
Klik på en regents navn for at læse mere.
|
1129
09-08-1157
1154
- 09-08-1157
Ægtefælle(r):
Ingegärd af Sverige
Hvilested: Roskilde
Børn:
Niels den Hellige
- Biskop Valdemar, Hildegard af Danmark
Far: Magnus den Stærke
Mor: Richiza af Polen
Knud 5. eller Knud Magnussen var konge af Danmark 1146-1157. sammen med medkongerne Svend og Valdemar, under borgerkrigen 1146-1157. Knud var søn af Magnus, der var søn af kong Niels.
Efter at Erik Lam i 1146 abdicerede, valgte jyderne Knud til konge, mens sjællænderne valgte Svend. Det kom snart efter til krig, og i en periode blev Knud fordrevet til Tyskland, hvor det lykkedes ham at samle en hær. I 1154 bekræftede den tyske konge (senere kejser), Frederik Barbarossa, som Danmarks lensherre, at Svend skulle være enekonge i Danmark, mens Knud skulle have Sjælland som len. I 1154 brød stridighederne ud igen, og denne gang var Knud allieret med Valdemar, der indtil da havde støttet Svend. Det endte denne gang med, at Svend blev fordrevet, men i 1157 vendte han tilbage, og man enedes med den tyske kejser om en tredeling af riget: Valdemar fik Jylland, Knud fik Sjælland og Svend fik Skåne.
For at fejre afslutningen på mange års stridigheder indbød Svend sine medkonger til et forsoningsgilde i Roskilde den 9. august 1157. Under måltidet lod Svend sine mænd overfalde Valdemar og Knud. Knud blev dræbt på stedet, mens det lykkedes den sårede Valdemar at flygte. Episoden er siden blevet kendt som Blodgildet i Roskilde. Den 23. oktober samme år mødtes Valdemar og Svend i et kort, men voldsomt slag på Grathe Hede. Det endte med, at Svend flygtede ud i nogle sumpe, hvor han mistede våben og udrustning. Han blev taget til fange og dræbt med et øksehug. Herefter var Valdemar dansk enekonge. Digteren Thor Lange har ved Grågårde i nærheden af Thorning opsat et stenkors på stedet for begivenheden.
|