BEMÆRK: Tidspunkterne for fødsel og død og regeringsperiode hos de tidlige konger og det tidlige Jellingedynasti er usikre, derfor kan rækkefølgen have været anderledes,
ligesom der kan være regenter, der mangler. På Internettet findes forskellige bud på de tidlige konger, som ikke alle er beskrevet her.
Hvis et tidspunkt er angivet med dato, måned og år, formodes denne tidsangivelse at være korrekt. Nogle steder overlapper regeringsperioderne hinanden,
formodentlig fordi de to regenter har delt regeringsmagten, eller tidsangivelserne er ukorrekte.
Interregnum er en periode som enten har været uden regent, eller en periode, hvor det ikke har været muligt at finde en regent i de eksisterende kilder.
Symboler:  = Født,
 = Død,
 = Regeringsperiode
DD = dags dato
Klik på en regents navn for at læse mere.
|
01-07-1481
25-01-1559
20-02-1513
- 13-04-1523
Ægtefælle(r):
Elisabeth af Habsburg
Hvilested: Sankt Knuds Kirke (Odense)
Børn:
Hans
- Maximilian, Filip, Dorothea, Kurfyrstinde af Pfalz, Christine, Hertuginde af Milano og Lothringen
Far: Kong Hans
Mor: Christine af Sachsen
Christian blev født i 1481 som søn af kong Hans. Han regerede i Danmark og Norge fra 1513-1523 og i Sverige fra 1520-1523 som det tredje led i den oldenborgske slægt, der besad den danske trone fra 1448-1863. Christian 2. var konge i en periode, hvor middelalderen bevægede sig mod renæssancen og reformationen. Han søgte at reformere samfundet, hvilket har gjort ham elsket og hadet i sin samtid og i eftertiden. Mest kendt er dog hans kamp for at undertvinge sig Sverige, herunder er Det Stockholmske Blodbad særligt berygtet.
I 1397 var Danmark, Norge og Sverige blevet samlet under den danske krone i Kalmarunionen. Efter 1448 havde kongerne imidlertid kun i korte perioder haft herredømmet over Sverige. Det var og blev dog en hovedmålsætning for de senere konger at underlægge sig Sverige. Christian 2. var ingen undtagelse. Som ung havde han kæmpet for sin faders ret til den svenske trone, og i 1517 startede han det første krigstogt som konge.
Først i januar 1520 lykkedes det imidlertid kongens tropper at komme så langt ind i Sverige, at man kunne starte en belejring af Stockholm. Fra København kom den danske flåde for at støtte belejringen fra søsiden, og i september 1520 overgav Stockholm sig. I den forbindelse lovede Christian alle sine fjender straffrihed. Christian 2. kunne nu lade sig hylde som konge af Sverige. Han valgte at lade sig hylde som arvekonge, hvilket var i direkte strid med den svenske forfatning. Ved den efterfølgende kroningsfest blev en stor gruppe af den svenske samfundselite, lederne af det parti, der havde bekæmpet Christian 2., fængslet, anklaget og dømt til døden for kætteri.
I alt blev 83 adelige, gejstlige og fremtrædende borgere den 8. november halshugget på Stortorget i Stockholm, hvilket betød at den magtelite, der var modstander af Christian 2., stort set var udryddet.
Imidlertid formåede den unge adelsmand Gustav Vasa, der tidligere havde været danskernes fange på Kalø Slot, at rejse især den svenske almue til et succesrigt oprør mod Christian 2. Selvom Sverige først officielt blev opgivet i 1523, var Christians reelle magt over landet således meget kortvarig. Tabet af Sverige blev dyrt for kongen, idet de afgifter, han måtte pålægge bønderne i Danmark at betale til krigen, gjorde ham mere og mere upopulær i sit eget hjemland.
|
