BEMÆRK: Tidspunkterne for fødsel og død og regeringsperiode hos de tidlige konger og det tidlige Jellingedynasti er usikre, derfor kan rækkefølgen have været anderledes,
ligesom der kan være regenter, der mangler. På Internettet findes forskellige bud på de tidlige konger, som ikke alle er beskrevet her.
Hvis et tidspunkt er angivet med dato, måned og år, formodes denne tidsangivelse at være korrekt. Nogle steder overlapper regeringsperioderne hinanden,
formodentlig fordi de to regenter har delt regeringsmagten, eller tidsangivelserne er ukorrekte.
Interregnum er en periode som enten har været uden regent, eller en periode, hvor det ikke har været muligt at finde en regent i de eksisterende kilder.
Symboler: = Født,
= Død,
= Regeringsperiode
DD = dags dato
Klik på en regents navn for at læse mere.
|
08-04-1818
29-01-1908
15-11-1863
- 29-01-1908
Ægtefælle(r):
Louise af Hessen-Kassel
Hvilested: Roskilde Domkirke
Børn:
Frederik VIII, Konge af Danmark
- Alexandra, Dronning af Storbritannien, Georg 1., Konge af Grækenland, Dagmar, Kejserinde af Rusland, Thyra, Hertuginde af Cumberland, Prins Valdemar
Far: Vilhelm, Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
Mor: Louise Karoline af Hessen-Kassel
Christian IX var konge af Danmark fra 1863 til 1906 samt hertug af Slesvig, Holsten og Lauenborg fra 1863 til 1864.
Han voksede op som en yngre søn af hertug Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg og tilhørte dermed en fjern sidelinje af det danske kongehus, der nedstammede fra Christian 3. I 1852 blev han imidlertid udset til tronfølger i Det danske monarki, da Frederik 7. ikke havde arvinger, og man derfor måtte forvente at den oldenborgske slægts hovedlinje snart ville uddø. Ved Frederik 7.’s død i 1863 besteg han tronen som den første danske konge af den glücksborgske (lyksborgske) linje af den oldenborgske slægt. Han tog som valgsprog: Med Gud for Ære og Ret.
Hans regeringstid blev præget af nederlaget i den Anden Slesvigske Krig i 1864 og tabet af Hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, der gjorde kongen meget upopulær. En lang række af hans regeringsår var domineret af Forfatningskampen, hvor Christian 9. stod fast på monarkens ret til selv at vælge sine ministre uden hensyn til Folketingets flertal. Først ved Systemskiftet i 1901 lod kongen sig endeligt overtale til at anerkende folketingsparlamentarismen som statsform, hvor regeringen ikke måtte have et flertal i Folketinget imod sig. På trods af mange års politisk strid, hvor kongen stod i modsætning til store dele af befolkningen, blev han efterhånden en populær regent på grund af sin lange regeringstid og sit fordringsløse og imødekommende væsen.
Christian giftede sig i 1842 med sin halvkusine Prinsesse Louise af Hessen. Deres seks børn giftede sig ind i flere af Europas fyrstehuse og skaffede Christian 9. tilnavnet Europas svigerfar.
|