I 700-årene omtales et par danske konger. Ongendus (eller Angantyr) afviste i begyndelsen af århundredet kristne missionsforsøg, og i 782 og 798 nævnes Sigfred i forbindelse med et frankisk rigsmøde og oprør blandt sakserne. Fra året 804 flyder kilderne mere rigeligt. I 804 var Godfred (eller Gudfred) "danernes konge", og der berettes om konfrontationer ved grænsen i dette og de følgende år. I 810 blev Godfred dræbt på et togt til Frisland af en af sine egne mænd, og der blev sluttet fred mellem den nye konge, Hemming, og kejser Karl. Efter Hemmings død i 811/812 udbrød der tronstridigheder, som også beskrives, og der var skiftende alliancer mellem danskere, de slaviske abodritter og frankere; sådanne alliancer blev også aktuelle flere gange i den følgende tid.
I året 826 kom den frankiske missionær Ansgar til Danmark sammen med tronkræveren Harald Klak. Harald var døbt samme år i Ingelheim hos den karolingiske kejser Ludvig den Fromme; året efter blev han igen fordrevet fra Danmark. I 830 drog Ansgar på missionsrejse til byen Birka i sveernes land. Det skete efter opfordring fra svenske sendebud til kejseren. Efter hjemkomsten i 831 indviedes han til ærkebisp over et nyoprettet ærkebispesæde i Hamborg med ansvar for missionen i Danmark og Sverige. Efter den danske kong Horiks plyndring af Hamborg i 845 blev ærkebispesædet forlagt sydpå til Bremen. Ansgar besøgte igen Birka omkring år 850 og missionerede ved samme tid i Danmark, hvor han af kong Horik og siden af efterfølgeren Horik den Unge fik tilladelse til at bygge kirker i Hedeby og i Ribe og ringe med klokke. Ansgar døde i 865, og hans levnedsbeskrivelse (Vita Ansgarii), der blev forfattet kort efter af hans efterfølger Rimbert, er den vigtigste kilde til den tidlige missionshistorie i Norden. Missionen selv fik næppe varig betydning, men ærkebispen af Hamborg-Bremen var indtil 1103 kirkeligt overhoved for hele Norden.
Der er få og tit modstridende skriftlige oplysninger om Danmark i første halvdel af 900-årene. Men bl.a. blev en dansk konge, Gnupa, i året 934 besejret af den tyske konge Henrik Fuglefænger og døbt, og i 948 nævnes bisper af Hedeby, Ribe og Aarhus i en tysk kilde. Det er første gang Aarhus nævnes. Alle tre byer blev befæstet med en kraftig vold i første halvdel eller midten af 900-årene – vel som konsekvens af urolige tider.
Kilde: Else Roesdahl
|
