BEMÆRK: Tidspunkterne for fødsel og død og regeringsperiode hos de tidlige konger og det tidlige Jellingedynasti er usikre, derfor kan rækkefølgen have været anderledes,
ligesom der kan være regenter, der mangler. På Internettet findes forskellige bud på de tidlige konger, som ikke alle er beskrevet her.
Hvis et tidspunkt er angivet med dato, måned og år, formodes denne tidsangivelse at være korrekt. Nogle steder overlapper regeringsperioderne hinanden,
formodentlig fordi de to regenter har delt regeringsmagten, eller tidsangivelserne er ukorrekte.
Interregnum er en periode som enten har været uden regent, eller en periode, hvor det ikke har været muligt at finde en regent i de eksisterende kilder.
Symboler:  = Født,
 = Død,
 = Regeringsperiode
DD = dags dato
Klik på en regents navn for at læse mere.
|
ca. 1041
17-04-1080
28-04-1076
- 17-04-1080
Ægtefælle(r):
Margrethe Asbjørnsdatter
Hvilested: Dalby Kirke
Børn:
?
Far: Svend Estridsen
Harald Hen (ses også stavet Hén, Harald 3.) var søn af Svend Estridsen og konge af Danmark 1076-1080. I 1069 deltog han i det sidste vikingetogt til England, hvor man forsøgte at udnytte englændernes utilfredshed med Vilhelm Erobreren, der havde invaderet England fra Normandiet og kronet sig selv til konge.
Men de danske vikinger kunne ikke hamle op med den normanniske rytterhær og rejste hjem med uforrettet sag. Da Svend døde, var der to kandidater til tronen, sønnerne Harald og Knud. På et møde ved Isøre skulle stormændene vælge mellem de to kongsemner. Harald opfattedes som mere fredelig, mens Knud ville forsøge at tilbageerobre England. På mødet blev Harald kåret til konge af Danmark.
Haralds regeringstid var forholdsvis fredelig bortset fra mindre konflikter med brødrene Erik og Knud. Harald skulle have forsøgt at styre landet med klogskab og søgt at gavne sit rige med nye love. Han er særligt kendt for at afskaffe gamle uskyldsprøver, hvor en anklaget i en straffesag skulle bevise sin uskyld. Da Harald kom på tronen, var det det gamle hedenske traditioner, der herskede, f.eks. med sejr i tvekamp.
Harald brød sig ikke meget om disse gammeldags uskyldsprøver, så han afskaffede dem og bestemte, at hvis den anklagede selv og sammen med ham et vist antal hæderlige mænd turde aflægge ed på, at han var uskyldig, var hans uskyld bevist. Men selv om Haralds love forbød tvekamp og jernbyrd, vandt disse prøver snart frem igen. Først under Valdemar Sejr i 1200-tallet blev de endeligt afskaffet.
Harald opretholdt det gode forhold til kirken og paven, som hans fader havde udvirket. For eksempel skrev paven flere breve, hvori han støttede Haralds kamp mod sine brødre. Harald viste sig også som "bondens mand", idet han ofte dømte til bøndernes fordel, når de var i konflikt med herremændene. De store skove, som var krongods, blev tilgængelige for alle mænd (almindinger). Harald døde den 17. april 1080 og blev begravet i Dalby Kirke i Skåne. Han efterlod sig ingen kendte børn.
I 2015 blev det foreslået, at Harald muligvis døde af Brugadas syndrom.
|
