BEMÆRK: Tidspunkterne for fødsel og død og regeringsperiode hos de tidlige konger og det tidlige Jellingedynasti er usikre, derfor kan rækkefølgen have været anderledes,
ligesom der kan være regenter, der mangler. På Internettet findes forskellige bud på de tidlige konger, som ikke alle er beskrevet her.
Hvis et tidspunkt er angivet med dato, måned og år, formodes denne tidsangivelse at være korrekt. Nogle steder overlapper regeringsperioderne hinanden,
formodentlig fordi de to regenter har delt regeringsmagten, eller tidsangivelserne er ukorrekte.
Interregnum er en periode som enten har været uden regent, eller en periode, hvor det ikke har været muligt at finde en regent i de eksisterende kilder.
Symboler:  = Født,
 = Død,
 = Regeringsperiode
DD = dags dato
Klik på en regents navn for at læse mere.
|
12-04-1577
28-02-1648
04-04-1588
- 28-02-1648
Ægtefælle(r):
Anna Cathrine af Brandenburg
- Kirsten Munk (til venstre hånd)
Hvilested: Roskilde Domkirke
Børn:
Frederik III, Konge af Danmark og Norge
- Christian Ulrik Gyldenløve mfl.
Far: Frederik II
Mor: Sophie af Mecklenburg
Christian IV, konge af Danmark og Norge fra 1596; søn af Frederik 2. og Sophie af Mecklenburg, gift 1597 med Anna Cathrine af Brandenburg og 1615 med Kirsten Munk. Efter dåben 1577 og frem til 1579 opholdt Christian sig hos bedsteforældrene i Mecklenburg, og som treårig blev han udvalgt til tronfølger. Christians videre opdragelse blev 1582-83 lagt i hænderne på hans hofmester, den pommerskfødte adelsmand Henrik Ramel (ca. 1550-1610), og på tugtemesteren Hans Mikkelsen. Faderens død i 1588 udløste en kamp om indflydelse på Christians opdragelse. Et formynderstyre bestående af fire rigsråder udskiftede Christians tyske hofmester med en dansk og begrænsede enkedronning Sophies indflydelse. Mens den tyske kejser i 1593 erklærede Christian for myndig i hertugdømmerne, måtte han vente til 1596, før han som myndig kunne krones som dansk-norsk konge.
Christian IV arbejdede aktivt for at styrke sit rige blandt andet ved at give gode vilkår for handelen. Militært forsøgte han at gøre Danmark til den ledende magt i Nordeuropa, men hans deltagelse i Trediveårskrigen slog helt fejl, og Sverige overtog herefter gradvist positionen som den ledende magt i Norden.
Selv om hans regeringstid var præget af militære nederlag og økonomisk tilbagegang, fremstår Christian IV som en af de mest fremtrædende, populære og beundrede konger i kongerækken. Det skyldes ikke mindst, at han var særdeles aktiv som bygherre. Han grundlagde mange nye byer og fik opført en række væsentlige bygningsværker, heriblandt Tøjhuset, Rosenborg Slot, Børsen, Holmens Kirke, Nyboder og Rundetårn. Han var desuden stærkt kulturelt interesseret.
Christian giftede sig med prinsesse Anna Cathrine af Brandenburg i 1597, og efter hendes død med adelsdamen Kirsten Munk i 1615. Med sine ægtefæller og elskerinder fik han mere end 20 børn. Med dronningen fik han seks børn, deriblandt tronfølgeren Christian (1603-47) (hyldet som "udvalgt prins" 15. marts 1610) og den senere kong Frederik 3. Inden dronningens død i 1612 havde kongen indledt et forhold til Kirsten Madsdatter og fået sønnen Christian Ulrik Gyldenløve.
Sit livs længste forhold havde kongen til Kirsten Munks kammerjomfru Vibeke Kruse, som han levede sammen med fra 1629 til sin død. De fik Ulrik Christian Gyldenløve og Elisabeth Sofie. En norsk tradition holder det for en mulighed, at Christian 4. desuden i 1617 fik en datter, Alhed Povelsen, (1617-1690) med den dansk-norske adelsdame Ingeborg Andersdatter Huitfeldt.
For at få hånd i hanke med de besværlige rigsråder anbragte kongen sine svigersønner, der var gift med Kirsten Munks døtre, i rigsrådet. Den mest fremtrædende blev Corfitz Ulfeldt, der 1636 blev gift med Leonora Christina. Foruden at blive optaget i rigsrådet, blev Ulfeldt i 1637 Københavns statholder, kongens stedfortræder, eller "viceroi", vicekonge, som Leonora kaldte ham. Og i 1643 udnævntes Ulfeldt til rigshofmester, rigets højeste embede næst efter kongen selv.
|
