BEMÆRK: Tidspunkterne for fødsel og død og regeringsperiode hos de tidlige konger og det tidlige Jellingedynasti er usikre, derfor kan rækkefølgen have været anderledes,
ligesom der kan være regenter, der mangler. På Internettet findes forskellige bud på de tidlige konger, som ikke alle er beskrevet her.
Hvis et tidspunkt er angivet med dato, måned og år, formodes denne tidsangivelse at være korrekt. Nogle steder overlapper regeringsperioderne hinanden,
formodentlig fordi de to regenter har delt regeringsmagten, eller tidsangivelserne er ukorrekte.
Interregnum er en periode som enten har været uden regent, eller en periode, hvor det ikke har været muligt at finde en regent i de eksisterende kilder.
Symboler:  = Født,
 = Død,
 = Regeringsperiode
DD = dags dato
Klik på en regents navn for at læse mere.
|
18-09-1786
20-01-1848
03-12-1839
- 20-01-1848
Ægtefælle(r):
Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin
- Caroline Amalie af Augustenborg
Hvilested: Roskilde Domkirke
Børn:
Frederik VII, Konge af Danmark
- Christian Frederik
Far: Arveprins Frederik
Mor: Sofie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin
Christian VIII (som prins kaldt Christian Frederik) var søn af arveprins Frederik, en halvbror til Christian VII. Da Frederik 6. ikke efterlod sig sønner var arveprinsens søn, Christian Frederik, ifølge kongeloven arving til tronen, som han besteg i 1839 som Christian 8. Hans regeringstid blev præget af problemerne med helstaten og af diskussionerne om en fri forfatning. I sit første ægteskab indgået 1806 med kusinen Charlotte Frederikke blev prinsen i 1808 far til sønnen Frederik, den senere Frederik 7. Ægteskabet blev ophævet i 1809 på grund af Charlotte Frederikkes utroskab med komponisten Édouard Du Puy, og hun kom ikke siden til at indgå i Frederiks opdragelse eller familieforhold.
Christian VIII’s valgsprog: Gud og fædrelandet.
I 1806 giftede han sig med sin kusine Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin, men deres ægteskab blev ulykkeligt. Charlotte Frederikke fødte i 1808 en søn, den senere Frederik VII. Da Christian Frederik erfarede, at prinsessen havde et forhold til sin franske sanglærer, komponisten Edouard du Puy, der skrev musikken til Ungdom og Galskab, blev ægteskabet ophævet. Charlotte Frederikke forvistes til Horsens og fik forbud mod at se sin søn. du Puy forvistes til Sverige – han fik to timer til at forlade Danmark og sit hjem i Vingårdstræde 15, hvor prinsessen havde besøgt ham. Prinsen giftede sig i 1815 med Caroline Amalie af Augustenborg.
Christian VIII havde 10 uægte børn, deriblandt Frederik Carl Eide. Jens Jørgensen har fremført den teori, at eventyrdigteren H.C. Andersen skulle være søn af Christian VII. Rolf Dorset har udgivet bogen Paradisbarnet, som hævder det samme. Det er dog bestridt af flere.
Norge havde siden Danmarks ulykkelige ’alliance’ med Napoleon været "i spil". På den ene side havde Sverige efter tabet af Finland i 1809 været ude efter Norge som kompensation for sit store tab. Men på den anden side kunne det endnu i 1809 se sådan ud at, Danmark kunne undgå at tabe Norge, eftersom Sverige var presset af den russiske fremrykning fra Finland.
I maj 1813 sendte Frederik VI prins Christian Frederik til Norge som statholder for at styrke norsk loyalitet. Den havde lidt skade under Danmarks alliance med Napoleon. Ved freden i Kiel den 14. januar 1814 afstod Kongen Norge til den svenske trone. Sverige havde betinget sig at få Norge for at indgå i alliancen mod Napoleon.
Christian Frederik sluttede op om den norske uafhængighedsbevægelse og underskrev den 17. maj 1814 en norsk fri forfatning, Eidsvoll-forfatningen. Samme dag blev han valgt til konge af Norge. Sverige angreb Norge den 26. juli, og den overlegne svenske hær drev de norske tilbage i Østfold og Akershus. Erobringen av Fredrikstad 4. august gjorde norsk nederlag uafvendeligt, men den sterke norske modstand ved kongsvinger og ved elven Glomma overbeviste Sveriges kronprins Carl Johan om at erobring af Norge med våbenmagt ville koste for meget. Christian Frederik tilbød forhandlinger om fred og redegjorde for de norske betingelser for en union med Sverige. Den 14. mars indgik den norske regering og Sveriges kronprins Mossekonventionen. Sverige anerkendte Norges konstitution og selvstendige norske institutioner, mod at Christian Frederik lovet at abdicere når de nødvendige ændringer i Grundloven var gennemført. Han sammenkaldte det første overordentlige Storting, der kom sammen i Christiania 7. oktober 1814. Den 10. oktober frasagde Christian Frederik sig kongemagten til en delegation fra Stortinget, forlod hovedstaden og vendte tilbage til Danmark. Den 4. november vedtog Stortinget de ændringer i Grundloven som gjorde union med Sverige mulig og valgte derefter kong Karl XIII af Sverige til norsk konge (som Karl II) i en løs personalunion.
Den skuffede prins Christian Frederik forlod Norge 10. oktober 1814 og vendte tilbage til Danmark, hvor han i 1815 giftede sig med Caroline Amalie af Augustenborg. Samme år udnævntes han til guvernør over Fyn og Langeland, og parret boede på Odense Slot.
Fra 1818 til 1822 var Christian Frederik og Caroline Amalie på en længere udlandsrejse, hvor de fik lejlighed til træffe Europas førende statsmænd, og Christian Frederik kunne pleje sine videnskabelige og kunstneriske interesser. Bertel Thorvaldsen lavede udkastet til en buste, da Christian Frederik var på besøg i Rom. I 1831 blev Christian Frederik medlem af statsrådet, hvor han viste stor forståelse for de nationalliberale og den vågnende danskhed i hertugdømmerne.
Prins Christian Frederik blev optaget til frimurer 12. maj 1817, mens han opholdt sig på Fyn. 12. november 1836 blev han udnævnt til generalstormester for frimureri ved kongeligt reskript, og han efterfulgte prins Carl af Hessen, som havde haft den post i henved 60 år.
Efter Frederik VI’s død den 3. december 1839 arvede den 53-årige prins Christian Frederik tronen. Som Christian VIII kunne han ved den sidste kroning i Danmark sætte kronen på sit hoved. De danske liberale huskede hans indsats i Norge, og mange forventede, at Christian VII ville give en fri forfatning. Men kongen skuffede dem. Han så det slesvigske problem vokse og forsøgte at dele sol og vind lige. I 1840 udsendte han en forordning om, at dansk skulle være rets- og øvrighedssprog i de dele af Slesvig, hvor det i forvejen var kirke- og skolesprog.
Den liberale opposition mod enevælden voksede de følgende år. Christian VIII døde den 20. januar 1848 på Amalienborg[2] af blodforgiftning efter en åreladning, og han gravsattes i Roskilde.
|
