BEMÆRK: Tidspunkterne for fødsel og død og regeringsperiode hos de tidlige konger og det tidlige Jellingedynasti er usikre, derfor kan rækkefølgen have været anderledes,
ligesom der kan være regenter, der mangler. På Internettet findes forskellige bud på de tidlige konger, som ikke alle er beskrevet her.
Hvis et tidspunkt er angivet med dato, måned og år, formodes denne tidsangivelse at være korrekt. Nogle steder overlapper regeringsperioderne hinanden,
formodentlig fordi de to regenter har delt regeringsmagten, eller tidsangivelserne er ukorrekte.
Interregnum er en periode som enten har været uden regent, eller en periode, hvor det ikke har været muligt at finde en regent i de eksisterende kilder.
Symboler: = Født,
= Død,
= Regeringsperiode
DD = dags dato
Klik på en regents navn for at læse mere.
|
12-08-1503
01-01-1559
04-07-1534
- 01-01-1559
Ægtefælle(r):
Dorothea af Sachsen-Lauenburg
Hvilested: Roskilde Domkirke
Børn:
Frederik 2., Konge af Danmark og Norge
- Anna, Kurfyrstinde af Sachsen, Magnus af Øsel, Hans, Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg, Dorothea, Hertuginde af Braunschweig-Lüneburg
Far: Frederik I
Mor: Anna af Brandenburg
Christian III, konge af Danmark-Norge fra 1536, men allerede hyldet 1534 i Jylland som dansk konge, søn af hertug Frederik af Holsten-Gottorp (senere Frederik 1.) og Anna af Brandenburg, gift med Dorothea af Sachsen-Lauenburg. Christian blev opdraget i et tysk miljø. Han oplevede i 1521 Luther på rigsdagen i Worms, og påvirket af Luthers idéer gennemførte han fra 1525 reformationen i Tørning og Haderslev Len. Da faderen i 1523 blev dansk konge efter den afsatte Christian 2., viste Christian ingen interesse i tronen, og det danske rigsråd foretrak øjensynlig hans yngre, katolsksindede halvbror Hans.
Efter faderens død i 1533 tilbød han at være formynder for den 12-årige Hans, hvis det danske og det norske rigsråd valgte ham. Samme år udsatte det danske rigsråd kongevalget, officielt for at de norske rigsråder kunne nå at deltage, men reelt nok så meget for i den kongeløse tid at styrke katolicismen. Derfor tilbød borgerne i København og Malmø samt den luthersksindede adel tronen til Christian. Han afslog, men accepterede 1534 et lignende tilbud fra den jysk-fynske adel, efter at grev Christoffer af Oldenborg med Lübecks hjælp havde udløst borgerkrigen (Grevens Fejde) med det formål at genindsætte Christian 2.
|