BEMÆRK: Tidspunkterne for fødsel og død og regeringsperiode hos de tidlige konger og det tidlige Jellingedynasti er usikre, derfor kan rækkefølgen have været anderledes,
ligesom der kan være regenter, der mangler. På Internettet findes forskellige bud på de tidlige konger, som ikke alle er beskrevet her.
Hvis et tidspunkt er angivet med dato, måned og år, formodes denne tidsangivelse at være korrekt. Nogle steder overlapper regeringsperioderne hinanden,
formodentlig fordi de to regenter har delt regeringsmagten, eller tidsangivelserne er ukorrekte.
Interregnum er en periode som enten har været uden regent, eller en periode, hvor det ikke har været muligt at finde en regent i de eksisterende kilder.
Symboler:  = Født,
 = Død,
 = Regeringsperiode
DD = dags dato
Klik på en regents navn for at læse mere.
|
15-04-1646
25-08-1699
09-02-1670
- 25-08-1699
Ægtefælle(r):
Charlotte Amalie af Hessen-Kassel
Hvilested: Roskilde Domkirke
Børn:
Frederik 4., Konge af Danmark og Norge
- Christian Vilhelm, Christian, Sophie Hedevig, Christiane Charlotte, Carl, Vilhelm, Moth, Christiane Gyldenløve, Christian Gyldenløve, Ulrik Christian Gyldenløve, greve af Samsø
Far: Frederik III
Mor: Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg
Christian V, konge af Danmark-Norge fra 1670, søn af Frederik 3. og Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg, gift med Charlotte Amalie af Hessen-Kassel. Christian valgtes allerede 1650 af stænderne til sin fars efterfølger under forudsætning af, at han til den tid underskrev en håndfæstning i lighed med faderens. Da han den 9.2.1670 tiltrådte sin regering, skete det dog ikke i kraft af dette valg, men som følge af den automatiske arvefølge, som var hjemlet i Kongeloven 1665.
Skønt kongen efter enevældens forfatning var magtfuldkommen, var Christian V kun dårligt forberedt til sit høje embede. Faderen holdt ham lige til det sidste borte fra statssager, og bortset fra en længere udenlandsrejse 1662-63, som bl.a. førte ham til Solkongens Paris, blev der ikke udfoldet større anstrengelser for at udvide hans horisont og bibringe ham dannelsesmæssige færdigheder.
Dette vanskeliggjorde i forbindelse med en mådelig begavelse hans tilegnelse af statssagerne. Han måtte derfor i vid udstrækning støtte sig på skarpere begavelser som fx Griffenfeld, når sagerne skulle afgøres. Det gjorde han også gerne, da han af natur var åben og realistisk erkendte egne begrænsninger, undertiden endda i en sådan udstrækning, at afgørelserne blev taget ud af hans hænder. Alligevel blev Christian 5.s regeringstid en rig reformperiode, hvori det lykkedes enevælden for alvor at konsolidere sig og at modernisere samfundsstrukturen gennem store initiativer som Danske Lov 1683, Norske Lov 1687 og Den Store Matrikel 1688.
Christian V var umiddelbar og godmodig uden faderens hang til grubleri og hemmelighedskræmmeri. Han var i besiddelse af megen sund fornuft og desuden et flittigt og samvittighedsfuldt menneske, som tog kongegerningen yderst alvorligt, selvom hans naturlige tilbøjeligheder snarere gik i retning af det raske friluftsliv. Den jævne folkelighed, der prægede hans færden, gjorde ham til en af de mest populære konger i enevældens kongerække.
|
