BEMÆRK: Tidspunkterne for fødsel og død og regeringsperiode hos de tidlige konger og det tidlige Jellingedynasti er usikre, derfor kan rækkefølgen have været anderledes,
ligesom der kan være regenter, der mangler. På Internettet findes forskellige bud på de tidlige konger, som ikke alle er beskrevet her.
Hvis et tidspunkt er angivet med dato, måned og år, formodes denne tidsangivelse at være korrekt. Nogle steder overlapper regeringsperioderne hinanden,
formodentlig fordi de to regenter har delt regeringsmagten, eller tidsangivelserne er ukorrekte.
Interregnum er en periode som enten har været uden regent, eller en periode, hvor det ikke har været muligt at finde en regent i de eksisterende kilder.
Symboler:  = Født,
 = Død,
 = Regeringsperiode
DD = dags dato
Klik på en regents navn for at læse mere.
|
31-03-1723
14-01-1766
06-08-1746
- 14-01-1766
Ægtefælle(r):
Louise af Storbritannien
- Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel
Hvilested: Roskilde Domkirke
Børn:
Christian VII, Konge af Danmark og Norge
- Christian, Kronprins af Danmark, Sophie Magdalene, Dronning af Sverige, Vilhelmine, Kurfyrstinde af Hessen, Louise, Prinsesse af Hessen-Kassel, Frederik, Arveprins af Danmark, Frederikke Margarethe de Hansen, Frederikke Catherine de Hansen, Anna Maria de Hansen, Sophie Charlotte de Hansen, Ulrik Frederik de Hansen
Far: Christian VI
Mor: Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach
Frederik V, konge af Danmark og Norge fra 1746, søn af den senere Christian 6. og dronning Sophie Magdalene, gift i 1743 med prinsesse Louise af England. Parret fik fire børn, heriblandt den senere Christian VII, og opnåede stor popularitet takket være Louises ukomplicerede væsen og opblomstringen af forlystelseslivet efter den pietistiske periode under Christian VI. Dronning Louise døde i 1751; året efter ægtede Frederik V. Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel, der blev mor til arveprins Frederik.
Frederik V’s regeringstid var en fredstid for Danmark, om end det i 1762 var tæt på en krig med Rusland. Et stort og kostbart forsvarsberedskab blev opretholdt, men landet oplevede samtidig et økonomisk opsving. I 1757 nedsattes en landbokommission, og styret opfordrede til debat om økonomiske og sociale forhold. Kunst og videnskab blomstrede, og flere almennyttige institutioner så dagens lys. Mange udlændinge fik embeder og industriprivilegier, hvilket vakte en vis irritation, men for samtiden stod Frederik 5.s regeringstid dog som en lykkelig og fremgangsrig periode.
Det officielle billede af kongen svarede imidlertid ikke til virkeligheden. Han var svag og uselvstændig og havde fået en mangelfuld uddannelse. Magten lå hos medlemmerne af Gehejmekonseilet, bl.a. J.H.E. Bernstorff og især overhofmarskal A.G. Moltke, og for at undgå skandale måtte Moltke dække over kongens drikkeri og voldelige seksualitet. Så selvom Frederik V ikke personligt evnede at udøve sin enevældige magt, fungerede staten alligevel takket være loyale fyrstetjenere.
|
