FORSIDE   JORDEN Jordens bane Jordens rotation Overfladehastighed Satelitter Længde- og breddegrader Tidszoner og datolinje Flyvetur: Tokio - New York Dag og nat i København Dag og nat på Jorden Jordens indre Kontinenterne Verdenshavene Jordens bjerge Atmosfæren Jordens udvikling Vejr og klima Link: Verdens lande   MÅNEN Om Månen Månens bane Fuldmåne og nymåne Måneformørkelse Solformørkelse   SOLSYSTEMET Om Solen Solsystemet Planeternes bevægelse   STJERNEHIMLEN Nordlig stjernehimmel Sydlig stjernehimmel   UNIVERSET Om universet Galakser Mælkevejen Sorte huller ► LINKS DMI Suncalc

Sorte huller   Et sort hul er en samling af masse så stor/tæt, at end ikke elektromagnetiske bølger (f.eks. radiobølger og lys) kan udsendes fra dens "overflade". Et sort hul træffes ofte i centrum af en galakse, og de bliver i dag af mange forskere anset for at spille en vigtig rolle i galaksedannelse. I 2008 blev det sandsynliggjort, at der er et stort sort hul i centrum af vores galakse – Mælkevejen. Ifølge ESOs beregninger skulle det sorte hul have en masse på ca. 4.000.000 gange vores egen sol.   Et sort hul med en meget lysende skive af gas omkring sig kaldes en kvasar, en ældgammel form for galakse. Denne udsender en stærk stråling af både radiobølger, lys og røntgenstråling, hvilket gør den til et meget lysstærkt objekt. Det sorte hul har principielt ikke nogen udstrækning, idet alt her er samlet i et enkelt punkt. Men det sorte huls størrelse/vægt kan betegnes ved dets begivenheds-horisont, som udgør grænsen for, hvornår en begivenhed kan undslippe det sorte hul.   Således er det sorte hul karakteriseret ved, at ekstrem meget masse er presset sammen på meget lidt plads (eller ingen plads). Hvis Jorden blev presset sammen til en tæthed som et sort hul, ville den fylde som en lille nød. Det indtil videre største observerede sorte hul har en masse, som er cirka 12 milliarder gange større end Solens, hvilket betyder at dets begivenhedshorisont kan være op til en promille af et lysår.