FORSIDE   JORDEN Jordens bane Jordens rotation Overfladehastighed Satelitter Længde- og breddegrader Tidszoner og datolinje Flyvetur: Tokio - New York Dag og nat i København Dag og nat på Jorden Jordens indre Kontinenterne Verdenshavene Jordens bjerge Atmosfæren Jordens udvikling Vejr og klima Link: Verdens lande   MÅNEN Om Månen Månens bane Fuldmåne og nymåne Måneformørkelse Solformørkelse   SOLSYSTEMET Om Solen Solsystemet Planeternes bevægelse   STJERNEHIMLEN Nordlig stjernehimmel Sydlig stjernehimmel   UNIVERSET Om universet Galakser Mælkevejen Sorte huller ► LINKS DMI Suncalc

Breddegrader Breddegraderne er opdelt i 900 hhv. nordlig og sydlige bredde. Ækvator er 00 og polerne 900. Det er måske ukorrekt at sige, at polerne ligger på 900, da disse jo udgør et punkt. Breddegraderne har overalt samme afstand, nemlig 111,12 km pr. grad. De enkelte grader opdeles yderligere i 60 minutter(') og minutterne i 60 sekunder('').   Vendekredse Vendekredsene ligger på hhv. 230 27' nordlig og sydlig bredde. Vendekredsene er den nordligste og sydligste position på Jorden, hvor Solen kan stå i zenit (himlens midtpunkt). På vendekredsene sker dette kun én dag om året, på den nordlige vendekreds den 20. eller 21. juni og på den sydlige den 21. eller 22. december.   Polarkredse Polarkredsene ligger på 660 34' nordlig og sydlig bredde. Den nordlige Polarkreds er den sydligste position på Jorden, hvor Solen kan ses på himlen hele døgnet. På selve polarkredsen forekommer dette én gang om året, nemlig den 20. eller 21. juni, men jo længere nordpå man kommer, ses Midnatssolen i flere og flere dage. På Nordpolen er perioden uden solnedgang 20./21. marts til 21./22. september.   Det samme gør sig gældende for Den sydlige Polarkreds, blot med den forskel, at det tidspunkt på året hvor Solen starter med ikke at gå ned, er den 21. eller 22. december. På Sydpolen er Solen uafbrudt på himlen fra den 21./22. september til den 20./21. marts.   Længdegrader Længdegraderne går vinkelret på breddegraderne og stækker sig fra pol til pol. Der er i alt 360 længdegrader, men da de er opdelt i østlig og vestlig bredde, er der 180 østlige og 180 vestlige længdegrader. Det begynder med Nulmeridianen, som går igennem observatoriet i Greenwich ved London, og herfra benævnes de hhv. østlige og vestlige længdegrader, alt efter om de ligger øst eller vest for Nulmeridianen.   De mødes igen i meridianen på 180 grader. Dvs. at meridianen på 0 og 180 grader ikke benævnes østlig eller vestlig, da der kun findes én af hver, mens alle øvrige længdegrader, større end 0 og mindre end 180, enten benævnes østlige eller vestlige. De enkelte længdegrader opdeles i 60 minutter ('), og minutterne opdeles i 60 sekunder ('').   Tidszoner Jorden er indelt i 24 tidszoner efter døgnets længde på 24 timer. 1 tidszone (1 time) strækker sig over 15 længdegrader. Der er dog individuelle forskelle, da en række lande af praktiske grunde har valgt at lade deres tidszoner følge landets grænsers yderpunkter fra øst til vest, i stedet for hver 15. længdegrad. Meridianen 0 grader, som går igennem observatoriet i Greenwich, kaldes for UTC (Universal Time Coordinated), tidligere Greenwich Mean Time (GMT), og i forhold til denne benævnes alle øvrige tidszoner med UTC +/- et antal timer (eks. Danmark = UTC+1, da tiden i Danmark er 1 time senere end England, det østlige USA = UTC -5, da tiden her er 5 timer tidligere end i England).   Datolinjen Datolinjen er en imaginær linje, som falder sammen med den 180. længdegrad. Det er simpelthen nødvendigt at have denne datolinje, for at tidsregningen på Jorden kan fungere korrekt. Omkring datolinjen vil det være sådan, uanset tidspunktet på døgnet, at øst for linjen vil datoen altid være én dag mindre end vest for linjen, men tidspunktet vil være én time mere.   Det betyder i praksis, at hvis man passerer datolinjen fra øst mod vest, skal datoen stilles én dag frem, men uret skal stilles én time tilbage. Rejser man den modsatte vej, gør det modsatte sig naturligvis gældende.   For lande omkring datolinjen kan det give praktiske problemer, hvis der er to forskellige datoer i samme land, og derfor har nogle af disse lande valgt at ændre datolinjens forløb, således at der opretholdes samme dato og klokkeslet indenfor landets grænser. Det betyder, at der i lande med store afstande fra øst til vest, vil være en mærkbar forskel på solopgang og nedgang (jo længere mod øst, jo tidligere solopgang).   Et klassisk eksempel på disse problemer, er den lille østat Samoa i Stillehavet, som ønskede at springe én dag frem, ved at ændre datolinjens forløb. Tidligere i historien skiftede man den modsatte vej. Dengang var det af hensyn til handelspartneren USA, idet man ønskede at have samme dato som denne. Imidlertid er handelspartnerne skiftet således at disse nu primært er Australien, New Zealand, Kina og Singapore, der alle ligger på den anden side af datolinjen, dvs. at de er én dag foran Samoa.   Samoas premierminister udtrykte det således: - Når det er fredag her, er det lørdag i New Zealand, og når vi er i kirke om søndagen, er de allerede i gang med at lave forretning i Sydney og Brisbane om mandagen. Samoa mistede altså to handelsdage om ugen. Konsekvensen blev, at Samoa simpelthen droppede fredag den 30. decmber 2011, hvilket betød, at de nu fik samme dato som deres vigtigste handelspartnere.   Se mere om datolinjen og tidszonerne under menupunktet Tidszoner og datolinje.