Et eksempel der viser en sjov konsekvens af datolinjens funktion. Du har været i Tokio, og skal derfra flyve til New York. Du flyver fra Tokio kl. 07:20 lokaltid den 21.
i en måned. Afstanden fra Tokio til New York er ca. 10.800 km i luftlinje. Det tager ca. 12 timer med et moderne jetfly.
Du vil nu på animationen se, at du rent faktisk lander i New York samme dag kl. 05:20 lokaltid, altså to timer tidligere, end da du startede fra Tokio, selvom du har fløjet i 12 timer.
Det skyldes som sagt datolinjens funktion, idet klokken i New York er 17:20 lokaltid, når du starter fra Tokio, mens datoen på dette tidspunkt i New York er den 20.
Når du lægger de 12 timer, som flyveturen tager, til lokaltiden i New York, vil klokken altså der være 05:20, og datoen vil være skiftet til den 21., da New York har passeret midnat.
Du kan se flyet i Tokio ved animationens start (til venstre i billedet, lidt under midten, ved den røde prik). Flyet følger Jordens rotation, da det er så heldigt, at
atmosfæren også følger denne. Ellers ville der blæse en rimelig kraftig vind over jordoverfladen.
Klik på en hastighed for at genstarte animationen.
Hold musen over animationen for at standse bevægelsen.