Untitled 1
VORES UTROLIGE VERDEN - en rejse i det kendte og ukendte
Verdenshavene
 
Verdenshavene (oceanerne) udgør godt 70% af Jordens samlede overflade (ca. 360 mill. km²). Man opdeler normalt Jordens sammenhængende havområde i 4 eller 5 verdenshave. Det kan diskuteres om det 5. verdenshav, Det sydlige Ishav, er et selvstændigt hav, eller om det kan tillægges et eller flere af de øvrige verdenshave.
Stillehavet
 
Stillehavet (The Pacific Ocean) er Jordens største ocean. Med sine 169,2 mio km² dækker det ca. 1/3 af Jordens overflade. Marianergraven i den nordvestlige del er det dybeste punkt i verden og når en dybde på 10.911 meter. Navnet Stillehavet kommer af at Ferdinand Magellan, da han i 1500-tallet nåede havet, beskrev det som 'smukt og fredeligt'. Deraf navnet 'Stillehavet' – selvom det ikke er roligere end de andre oceaner.
 
Stillehavet har omkring 25.000 øer, for eksempel Samoa, Tonga, Cook-øerne, New Zealand, Hawaii, Påskeøen, Tahiti og Chatham. Øerne i den østlige del af Stillehavet benævnes Polynesien. Stillehavet begrænses mod øst af Amerika, mod vest af Asien og Australien. Syd for Amerika regnes Kap Horns meridian som grænse mellem Stillehavet og Atlanterhavet, syd for Australien danner meridianen gennem Sydkap på Tasmanien grænsen mod Det indiske Ocean.
 
I passatbælterne løber to strømme øst-vest: den nordlige og den sydlige passatdrift. Idet de når over til vestsiden af oceanet, deler de sig begge i en gren mod nord og en mod syd langs kysterne. De to kyststrømme, der løber mod ækvator, forener sig og fører i kalmebæltet vandet tilbage mod øst: ækvatorial-modstrømmen.
Atlanterhavet
 
Atlanterhavet (The Atlantic Ocean) er Jordens næststørste ocean og dækker med sine 82,4 mio km² ca. 20% af Jordens samlede overflade. Den største dybde er på 9.200 meter. Havet blev dannet for ca. 130 millioner år siden - måske for ca. 55 millioner år siden, da den Midtatlantiske ryg begyndte at åbne sig.
 
Den midtatlantiske ryg er en undersøisk bjergkæde, der bliver presset op og til siden af den underliggende lava. Amerika og Europa/Afrika bliver således skubbet væk fra hinanden med en fart af ca. 2 cm om året. Dermed bliver Atlanterhavet hele tiden større.
 
Golfstrømmen er en varm, kraftig og hurtig havstrøm, som fører vand fra Den Mexicanske Golf gennem Floridastrædet og ud i Atlanterhavet i nord-nordøstlig retning. Den følger den amerikanske østkyst til mellem Cape Hatteras og Newfoundland, hvor den drejer mod øst og tager retning mod Nordeuropa. Golfstrømmen er en del af det globale thermohaline kredsløb, også kaldet det store transportbånd, som er et sammenhængende strømsystem, der involverer alle klodens oceaner.
Det indiske Ocean
 
Det Indiske Ocean (The Indian Ocean) er det tredjestørste havområde på Jorden. Det dækker knapt 20% af jordens vandoverflade, ca. 73,6 mio km³. Oceanet er afgrænset mod nord af Sydasien, mod vest af den Arabiske Halvø og Afrika, mod øst af den Malayiske Halvø, Sundaøerne og Australien, og mod syd af Det sydlige Ishav.
 
Det Indiske Ocean er adskilt fra Atlanterhavet af 20° øst-meridianen syd for Afrika, og fra Stillehavet af 147° øst-meridianen syd for Tasmanien. Det nordligste punkt er omtrent 30° nord i den Persiske Bugt. Oceanet er næsten 10.000 km bredt fra Afrikas sydspids til Australiens sydspids. Arealet er 73.556.000 km² inkl. det Røde Hav og Den persiske Bugt, og rumfanget er anslået til 292.131.000 km³. Den største dybde er 7.288 meter.
 
Følgende østater ligger i det Indiske Ocean: Madagaskar (verdens 4. største ø), Comorerne, Seychellerne, Maldiverne, Mauritius, Sri Lanka. Derudover findes for eksempel øerne Reunion, Rodrigues Ø, Kokosøerne, Juleøen og i det sydlige: Amsterdam Ø, Crozet samt Sankt Paul.
 
Den 26. december 2004 skabte et jordskælv i det Indiske Ocean med et epicenter ud for Sumatra en tsunami, der ramte kystområderne på Sumatra, Thailand, Indien, Sri Lanka og Somalia.
Ishavet
 
Ishavet (The Arctic Ocean) er et 14,1 mio km² stort hav ved Arktis, med en gennemsnitlig dybde på 1.205 meter. Største dybde er 3.440 meter. Ishavet omfatter flere mindre farvande som Framsundet, Barentshavet, Beauforthavet, Lincolnhavet og Wandelhavet.
 
Isens forhold studeres indgående i Ishavet, da variationen i udbredelsen afspejler ændringer i det globale klima. Forskere har siden 1970-erne fulgt havisens udbredelse og tykkelse med utallige målinger og kan konstatere, at havisens udbredelse skrumper med 13% hvert 10. år, og at tykkelsen af den centrale havis er skrumpet fra 3,59 m i 1975 til 1,25 m i 2012.
Det sydlige Ishav
 
Det sydlige Ishav (The Antarctic Ocean) er havet omkring Antarktis. Der er dog uenighed om, hvorvidt Atlanterhavet, Stillehavet og Det indiske Ocean strækker sig helt til Antarktis, eller om området omkring Antarktis er et selvstændigt hav.
 
Den Den Internationale Hydrografiske Organisation (IHO) accepterede i 2000, at der er tale om et selvstændigt hav. IHO lavede i 2000 en undersøgelse blandt 193 lande, hvoraf 28 lande svarede tilbage, heraf mente 14, at havet skulle afgrænses af 60 grader syd. De øvrige 14 mente, at grænsen skulle trækkes andre steder helt op til 35 grader syd.