Untitled 1
VORES UTROLIGE VERDEN - en rejse i det kendte og ukendte
Satelitter
 
Geostationære satellitter
Satellitter hvis højde og hastighed er tilpasset Jordens rotation, således at satellitten altid befinder sig over samme punkt på Jorden. Satellitter af denne type bruges til kommunikation, f.eks. telefon-, radio- og tv-transmission, men kan også bruges til meteologiske formål. Disse satellitter befinder sig typisk i en højde af ca. 37.000 km, ofte over ækvator, hvor hele Jorden er 'synlig' for dem.
 
Ikke geostationære satellitter
Satellitter der følger en bestemt bane omkring Jorden, og kan passere samme område et antal gange i døgnet, eller have en varierende bane, som for hvert omløb overflyver et nyt område af Jorden. De bruges til meteologiske, militære og navigationsmæssige formål, bl.a. til GPS-navigation, hvor 25-30 satellitter bevæger sig i forskellige baner således, at der fra et hvilket som helst punkt på Jorden altid kan opnås kontakt med mindst 4 af dem.
 
GPS-modagerne på Jorden kan ved hjælp af satelitterne bestemme den nøjagtige position, og sammerholdt med et præinstalleret kort, som indeholder oplysninger om vejnettet i det pågældende land, kan positionen angives på kortet på en skærm. Landtrafik, skibsfart og flytrafik er i dag afhængige af GPS-satellitterne.
 
Ikke geostationære satellitters bane kan være cirkulære og centrerede, så de altid har ca. samme højde over Jorden, eller eliptiske og excentriske, så de har forskellig højde over Jorden på forskellige positioner i deres omløb. Der findes mange variationer af disse satellitters baner.
 
Den her viste animation er en semi-geostationær satellit, idet den holder samme position i forhold til længdegrad på Jorden, mens banen varierer i forhold til breddegraderne.

 
     
 
Klik på en hastighed for at genstarte animationen.
 
Hold musen over animationen for at standse bevægelsen.