Galakser
En galakse er et komplekst system af stjerner, mørkt stof og interstellart stof, bundet sammen af tyngdekraften.
Galakser kan indeholde mange solsystemer, stjernehobe, og forskellige interstellare skyer. Galakser indeholder som minimum mere end 1 million stjerner og har sandsynligvis
alle et sort hul i deres center, som visse galakser tilmed roterer om. Galakser er så store, at deres størrelser måles i lysår eller kiloparsec.
Der findes forskellige typer af galakser. De to hovedtyper, samt to mindre grupper galakser, er beskrevet nedenfor:
Spiralgalakser
Der regnes med to undertyper: Spiraler og bjælkespiraler. Typisk består en spiralgalakse af en central udbulning bestående af ældre,
røde stjerner, hvorfra der udgår spiralarme. I spiralarmene befinder der sig ofte store mængder støv og gas, og der foregår stjernedannelse. De findes som regel i områder
af Universet med lav tæthed af galakser. Bjælkespiralgalaksen er kendetegnet ved en bjælkelignende struktur gennem centret, fra hvis ender spiralarmene udgår.
Mælkevejsgalaksen regnes som en bjælkespiralgalakse. Mælkevejen har en diameter på 100.000 lysår og en tykkelse på 1.000 lysår.
Elliptiske galakser
De elliptiske galakser har ingen særlige kendetegn ud over en jævn, elliptisk lysfordeling, hvis intensitet aftager fra centret og udefter. Elliptiske galakser er
dominerende i galaksehobe, og knap 1/3 af alle galakser er elliptiske. Generelt er der kun meget lidt gas og støv i elliptiske galakser, der foregår stort set ingen
stjernedannelse, og de fleste domineres af ældre, rødlige stjerner.
Irregulære galakser
Ved siden af de to hovedtyper af galakser findes en mindre gruppe (ca. 10-20% af samtlige galakser), som ikke har nogen tydelig struktur. Disse galakser kaldes irregulære.
Ringgalakser
En sjælden type galakse, som astronomerne ikke er sikre på, hvordan er dannet. Man mener dog, at de er dannet, ved et sammenstød mellem to galakser.
|
Spiralgalakse
Irregulær galakse
Elliptisk galakse
Ringgalakse
|