FORSIDE   JORDEN Jordens bane Jordens rotation Overfladehastighed Satelitter Længde- og breddegrader Tidszoner og datolinje Flyvetur: Tokio - New York Dag og nat i København Dag og nat på Jorden Jordens indre Kontinenterne Verdenshavene Jordens bjerge Atmosfæren Jordens udvikling Vejr og klima Link: Verdens lande   MÅNEN Om Månen Månens bane Fuldmåne og nymåne Måneformørkelse Solformørkelse   SOLSYSTEMET Om Solen Solsystemet Planeternes bevægelse   STJERNEHIMLEN Nordlig stjernehimmel Sydlig stjernehimmel   UNIVERSET Om universet Galakser Mælkevejen Sorte huller ► LINKS DMI Suncalc

Universet   Universet betegner det rum, hvori vores eget Solsystem og vor galakse, samt alle andre objekter, synlige eller usynlige på himlen befinder sig. Objekterne kan være galakser, stjernehobe, sorte huller, ophobninger af interstellart materiale osv. Universet forudsættes at være uendeligt i udstrækning, selvom tanken om uendelighed er svær for den menneskelige hjerne, som er vant til at ting har en begrænset udstrækning. Alt hvad vi kender på Jorden har en udstrækning, bortset fra universet.   The Big Bang Det univers som vi kender og eksisterer i, menes at være skabt for ca. 13,7 mia år siden. Den såkaldte 'Big Bang'-teori er fremherskende og går ud på, at alt materiale, som i dag udgør alle objekter i universet, var samlet i en kæmpemæssig ophobning med en enorm temperatur og stoftæthed. Ved en form for eksplosion (The Big Bang), blev materialet sendt ud i tomrummet med svimlende hastigheder. I løbet af de første mia år samledes materialet i større klumper, som efterhånden dannede galakser, stjerner, planeter osv.   Stoftætheden i en sådan enorm ophobning af atomer vil have været så tæt, at atomernes kendte struktur med en kerne og elektroner kredsende i baner omkring kernen, ikke kunne opretholdes. Derfor ville udstækningen af denne ophobning være forholdsmæssigt lille, i forhold til at atomerne havde haft den nu kendte opbygning. Denne 'partikelsuppe' af quarker (som de kendte elementarpartikler, neutroner, protoner og elektroner er opbygget af) samledes efter 'Big Bang', når stoftætheden blev tilstrækkeligt lille, til de kendte godt 120 atomer og utallige molekyler.   Tilsyneladende er der intet centrum for 'The Big Bang', som derfor heller ikke kan betegnes som en eksplosion i gængs forstand. Alle kendte objekter i universet fjerner sig nemlig indbyrdes fra hinanden, med større eller mindre hastighed, nogle med en hastighed, der tilsyneladende overskrider lysets, i retning væk fra Jorden. Det betyder, at lyset, der ses fra disse objekter, er 'gammelt' lys, det vil sige lys, der er udsendt før objektets hastighed væk fra Jorden, overskred lysets hastighed. Det forholder sig i øvrigt sådan, at alt lys fra objekter i universet, er 'gammelt' lys. dvs. at det er afsendt tilbage i tiden, afhængigt af, hvor langt objektet befinder sig fra Jorden, og objektets hastighed i forhold til Jorden.   Hvad var der før? Det giver ifølge forskerne og astronomerne ingen mening at tale om, hvad der var før 'The Big Bang'. Tiden, som i dag regnes som den fjerde dimension, ud over de tre rumlige dimensioner, eksisterede nemlig ifølge forskerne heller ikke før 'The Big Bang'. Her er vi ude i noget uforståeligt, da tiden jo er en grundlæggende faktor i vores liv. Et liv og univers uden tid giver ingen mening. Det er jo tiden, som udgør kontinuiteten i alt liv, og uden den progression, som tiden udgør, kan man ikke forestille sig, hvordan tingene så ville se ud. Jeg synes stadig, at der mangler en forståelig forklaring på dette fænomen.   Universets fremtid Hvordan vil universets fremtid tegne sig? 'Det er svært at spå, især om fremtiden', som Storm P. sagde. Forskerne (Kosmologerne) kan konstatere to vigtige ting, nemlig at universet udvider sig stadig hurtigere, og at dets energiressourcer er begrænsede. Det betyder, at i den fjerne fremtid vil stjernerne dø én efter én, så der til sidst kun vil være små røde dværgstjerner tilbage. De omdanner brint så langsomt, at nogle kan leve i over 100 milliarder år.   Endnu længere ude i fremtiden vil galaksernes afstand til hinanden blive øget mere og mere, og med tiden vil der næsten ikke være en stjerne tilbage i det synlige univers. Samtidig vil galakserne gradvist gå i opløsning. Nogle af deres stjerner opsluges af de massive sorte huller i centrerne, mens andre slynges ud i det store tomrum. Til sidst vil der kun være spredte sorte huller og døde stjerner tilbage i et helt mørkt univers.   En dyster fremtid for vores kendte univers, men da det menneskelige liv jo kun er en miskroskopisk periode i det samlede billede, har dette gudskelov ingen praktisk betydning for livet på Jorden. Da Solens levealder samtidig er meget begrænset i forhold til universets levealder, vil livet på Jorden være uddødt meget længe før ovenstående dystre forudsigelser måske går i opfyldelse. Og gudskelov for det!   Lad mig slutte med en Tibetansk munks næsten forståelige og intelligente udlægning af evigheden eller uendeligheden: - Forestil dig verdens højeste bjerg, Mount Everest. Hvert 1.000 år kommer en lille fugl og sliber sit næb på bjerget. Når bjerget er slidt væk, så er der gået ét sekund af evigheden!