FORSIDE   JORDEN Jordens bane Jordens rotation Overfladehastighed Satelitter Længde- og breddegrader Tidszoner og datolinje Flyvetur: Tokio - New York Dag og nat i København Dag og nat på Jorden Jordens indre Kontinenterne Verdenshavene Jordens bjerge Atmosfæren Jordens udvikling Vejr og klima Link: Verdens lande   MÅNEN Om Månen Månens bane Fuldmåne og nymåne Måneformørkelse Solformørkelse   SOLSYSTEMET Om Solen Solsystemet Planeternes bevægelse   STJERNEHIMLEN Nordlig stjernehimmel Sydlig stjernehimmel   UNIVERSET Om universet Galakser Mælkevejen Sorte huller ► LINKS DMI Suncalc

Jordens bane omkring Solen   Jorden omkredser Solen på 365,2425 dage, hvilket betyder, at nogle år må indeholde en ekstra dag, således at årstiderne ikke forskydes. Reglen er, at hvert 4. år indeholder en ekstra dag, skuddag (24. februar), dog ikke årstal, som er delelige med 100. Ud af de årstal, som er delelige med 100, er der den undtagelse, at årstal som er delelige med 400 alligevel er skudår.   Jordens aksehældning er 23,250. Aksehældningen er vinklen mellem et himmellegemes rotationsakse og omløbsplanens normalvektor (den vinkelrette akse til omløbsplanen). Da Jordens akse samtidig ikke drejes i forhold til omløbsbanen omkring Solen (se illustrationen), forårsager det, at der forekommer årstider på Jorden.   Ækvator vil altid være lige langt fra Solen igennem året, men når man bevæger sig mod nord eller syd fra ækvator, vil afstanden til Solen på et givet tidspunkt være længere eller kortere, afhængigt af Jordens position i omløbsbanen. I vinterperioden vil afstanden til Solen være størst, og Solens stråler skal ydermere passere mere skråt, altså længere, igennem atmosfæren, hvilket betyder at strålerne svækkes.   Ved vintersolhverv (21./22. december) vil afstanden til Solen og afstanden gennem atmosfæren være længst på den nordlige halvkugle, og ved sommersolhverv (20./21. juni) være kortest. Det modsatte gør sig gældende på den sydlige halvkugle. Jo længere mod nord eller syd, man bevæger sig fra ækvator, des mere udprægede vil årstiderne være. Dvs. at vinter- og sommersolhverv skal byttes om for den sydlige halvkugle, og det samme gælder efterårs- og forårsjævndøgn.   Jordens aksehældning er ligeledes skyld i, at dag og nat har forskellige længde på et givet tidspunkt af året. Kun på ækvator er dag og nat altid lige lange (se Dag og nat i menuen).     Hvis du holder musen over animationen stoppes bevægelsen.   Animationens hastighed:             De anførte positioner for jævndøgn, vinter- og sommersolhverv er gældende for den nordlige halvkugle. På den sydlige halvkugle bytter forårs- og efterårsjævndøgn og sommer- og vintersolhverv plads.    Har du nogensinde tænkt over, at på den nordlige halvkugle står Solen op i øst og   bevæger sig over syd til vest, altså mod højre på himlen, mens Solen på den   sydlige halvkugle bevæger sig fra øst over nord til vest, altså mod venstre.