Untitled 1
VORES UTROLIGE VERDEN - en rejse i det kendte og ukendte
Dagens og nattens længde
 
Definitionen på dag og nat samt de forskellige former for tusmørke er:
Nat: Når centrum af solskiven er mere end 180 under horisonten.
Astronomisk tusmørke: Når centrum af solskiven er mellem 180 og 120 under horisonten.
Nautisk tusmørke: Når centrum af solskiven er mellem 120 og 60 under horisonten.
Borgerligt tusmørke: Når centrum af solskiven er mellem 60 og 00 under horisonten.
Dag: Når centrum af solskiven er over horisonten.
Her er vist en graf for København, der viser de forskellige former for dag og nat (med sommertid indlagt):
Forklaring:
 
Solopgang og solnedgang
Borgerligt tusmørke, start og slut
Nautisk tusmørke, start og slut
Astronomisk tusmørke, start og slut

 
Bemærk: De lige, stiplede linier angiver, at der i en periode om sommeren ikke forekommer astronomisk tusmørke (dvs. at centrum af Solen ikke kommer mere end 120 under horisonten, og nautisk tusmørke (dvs. at centrum af Solen ikke kommer mere end 60 under horisonten).
 
Bemærk ligeledes, at skemaet er oprettet ud fra året 2015, og startdatoen i uge 1 er den 5. januar. På denne måde kommer vinter- og sommersolhverv til at ligge omkring den 20. - 22. i de måneder, hvor de forekommer. (Vintersolhverv: 21.-22. december, sommersolhverv: 20.-21. juni). I skudår er der i lille forskydning i tidspunkterne, pga. af den ekstra dag i året (indenfor 1-2 min.).
 
De lyse nætter er den periode om sommeren, hvor centrum af solen ikke kommer mere end 180 under horisonten, dvs. den periode, hvor astronomisk tusmørke ikke forekommer (ca. 4. maj til 7. august i København).
 
Årets længste dag (20.-21. juni) varierer fra nord til syd i Danmark. I Skagen er den længste dag 18 timer og 6 minutter, mens den i Gedser er 17 timer og 17 minutter. Tilsvarende er årets korteste dag (21.-22. december) 6 timer og 30 minutter i Skagen og 7 timer og 15 minutter i Gedser.