Solsystemet

Jordens vejr og klima

Vejr og klima er to forskellige ting. Vejret er den aktuelle status: temperatur, vind, sol, regn, højtryk og lavtryk osv. Klimaet er målinger de gennemsnitlige temperaturer, nedbørsmængder, tryk osv. over en længere periode, f.eks. 30 år.

Vejret er altså den aktuelle situation, mens klimaet registrerer langsigtede ændringer i vejret. Den aktuelle vejrudvikling kan betegnes som et kaossystem, hvor forudsigelser ud over nogle få dage, er meget vanskelige. Ændringer i havtemperaturen et sted på jorden kan have væsentlig indvirkning på vejret i helt andre regioner. F.eks. er El Niño et fænomen med markante temperatursvingninger, der opstår i havet og atmosfæren i Stillehavet ud for Sydamerika, og som har indvirkning på hele klodens vejr.

Jordens klima styres først og fremmest af Solen. Det er energien i Solens stråler, som opvarmer landjorden og havene. Det er også solstrålingen, som i kombination med Jordens rotation skaber vindene, og det er solens fordampning af havene, som skaber vanddamp og dermed den nedbør af ferskvand, som landjordens liv er afhængig af.

Jordens klima har i hvert fald i de seneste 2 milliarder år været stabilt nok til, at livet kunne udvikle sig fra encellede organismer til den mangfoldighed af arter, vi kender i dag. Meget tyder på, at drivhuseffekten har haft en afgørende rolle for denne udvikling. Ikke blot ved at holde temperaturen høj nok til at livet kunne opstå, men også ved at holde temperaturen inden for et område, hvor livet fortsat har kunnet udvikle sig på Jorden.

Det betyder dog ikke, at klimaet har været stabilt set i menneskelig målestok. I meget lange perioder har klimaet været varmt – betydeligt varmere end i dag. Og mere end én gang har livet på Jorden efter alt at dømme været truet af altomfattende istider eller af voldsomme klimasvingninger efter nedslag af kæmpemeteorer og efter meget store vulkanudbrud. De seneste 10.000 års meget stabile klima er ikke en selvfølge.

Følg det aktuelle vejr, og læs mere om vejrfænomener og -begreber på DMI's hjemmeside.

Klimazoner

Klimazonerne er betinget af Jordens form som en kugle, hvilket betyder, at der i områderne nord og syd for ækvator vil være længere vej for Solens stråler igennem atmosfæren. Vejen gennem atmosfæren bliver længere og længere, jo mere nord eller syd for ækvator man kommer. Samtidig betyder Jordens aksehældning, at der forekommer årstider på den nordlige og sydlige halvkugle, igen mere og mere udprægede, jo længere mod nord eller syd for ækvator man befinder sig.

Polarklima:

Definitionen på polarklima er, at årets middeltemperatur er under 0° Celsius, og at middeltemperaturen i den varmeste måned er under 10° celsius.

Subpolarklima:

Årets gennemsnitstemperatur er under 0° C, men det dækker over en større variation med koldere vintre og varmere somre, så gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned når op over 10° C.

Tundraklima:

Tundra findes nord for den 50. breddegrad på den nordlige halvkugle. Frostperioden varer mellem 9 og 10 måneder.

Borealt klima:

Den gennemsnitlige temperatur for juli er højere end 10° C. Vækstsæsonen for planter og træer er kortere end 100 dage.

Tempereret klima:

Tempereret klima er det klima der hersker i to zoner rundt om jordens nordlige og sydlige halvkugle, de såkaldte tempererede klimazoner. Området er kendetegnet ved, at vintrene er så kolde, at der kommer en klar afbrydelse i planternes vækst.

Subtropisk klima:

Ordet subtropisk bruges om egnene omkring vendekredsene, dvs. mellem de tempererede og de tropiske zoner. Grundlæggende lang varm sommer, middeltemperatur for varmeste måned over 20° C.

Tropisk klima:

Bælte omkring Jordens ækvator. Middeltemperaturer i koldeste måned på 15-17° C og derover. Der forekommer aldrig frost.