De forskellige bøjningsformer er angivet i skemaerne fra top til bund med 1.-3. person ental og 1.-3. person flertal.
Du kan få den italienske infinitiv udtalt ved at klikke på ordet i Infinito.
Et mindre antal refleksive udsagnsord er medtaget. Disse er mærket med *. Refleksive udsagnsord dannes på italiensk med navnemåde af verbet
uden det sidste e og tilføjelse af si. Det bøjes med de personlige stedord: mi, ti, si, ci, vi, si, ligesom på dansk,
hvor vi bruger mig, dig, sig... osv. Refleksive udsagnsord beskriver handlinger, som er rettet mod personen selv.
Eks: Jeg glæder mig - hun gifter sig.
Læs mindre...
Forklaring på de forskellige former:
|
Indicativo:
|
Indicativo kan oversættes med fremsættende måde og betegner en ligefrem og reel handling.
Indicativo bruges som oftest i talesproget.
|
|
Congiuntivo:
|
Congiuntivo er det samme som konjunktiv på dansk. Bruges især i ledsætninger, altså indordnet under et andet udsagn.
Formen angiver, at den talende ikke umiddelbart står inde for det sagte som noget faktisk, og at det kun gælder fra en vis synsvinkel.
|
|
Condizionale:
|
Condizionale er en bøjningsform, der kan udtrykke fremtid, ønske eller høflighed, men ikke vilje.
|
|
Imperativo:
|
Imperativo svarer på dansk til bydemåde, altså en ordre, opfordring eller en 'anklagende' besked.
Eks: Du er så doven! - Vent et øjeblik!
|
|
Paticipio:
|
Paticipio svarer på dansk til tillægsform, tillægsmåde. Participier indgår bla. i sammensatte verbalformer,
f.eks: hun har dræbt en løve / hun blev dræbt af en løve, eller bruges som tillægsord, f.eks: tavsheden var dræbende.
|
|
Gerundio:
|
Gerundio lægger sig altid til sætningens grundled og svarer som regel til en dansk ledsætning.
Formen er meget almindeligt brugt, også i talesprog.
|
|
Vælg begyndelsesbogstav: