Født:	27-08-1908 Stonewall, Texas
Forældre:	Samuel Ealy Johnson Jr. og Rebekah Baines
Hustru:	Lady Bird Johnson (1912-2007)
Død:	22-01-1973 Stonewall, Texas
Periode:	22-11-1963 til 20-01-1969
Vicepræsident:	Først ubesat, derefter Hubert Humphrey (1911–1978)
Ministre:	Udenrigsminister: Dean Rusk 1963–69 Finansministre: C. Douglas Dillon 1963–65, Henry H. Fowler 1965-68, Joseph W. Barr 1968–69 Forsvarsministre: Robert McNamara 1963–68, Clark M. Clifford 1968–69 Justitsministre: Robert F. Kennedy 1963–64, Nicholas deB. Katzenbach 1964–66, Ramsey Clark 1966–69 Postministre: John A. Gronouski 1963–65, Larry O’Brien 1965–68, W. Marvin Watson 1968–69 Indenrigsminister: Stewart Lee Udall 1963–69 Landbrugsminister: Orville Lothrop Freeman 1963–69 Handelsministre: Luther Hartwell Hodges 1963–65, John Thomas Connor 1965–67, Alexander Buel Trowbridge 1967–68, Cyrus Rowlett Smith 1968–69 Arbejdsminister: W. Willard Wirtz1963–69 Ministre for sundhed, uddannelse og velfærd: Anthony Celebrezze1963–65, John William Gardner 1965–68, Wilbur Joseph Cohen 1968–69 Ministre for bolig- og byplanlægning: Robert Clifton Weaver 1966–68, Robert Coldwell Wood 1969
Parti:	The Democratic Party
Præsident nr:	36

Han var senator, kongresmedlem og John F. Kennedys vicepræsident ved valget i 1960, og han overtog præsidentposten efter mordet på Kennedy den 22. november 1963.
 

Født syd for Austin i staten Texas, søn af Samuel E. Johnson og Rebekah Baines. Hans far sad i det texanske repræsentanternes hus i 10 år. På trods af dette voksede han op under meget trange kår.
 

Hans politiske karriere startede som sekretær for Kongresmedlem Richard Kleberg i 1931. Efter fire års arbejde som sekretær blev han udnævnt til leder af den Texanske afdeling af the National Youth Administration (NYA), der skulle som en del af daværende Præsident Franklin D. Roosevelt’s New Deal. Han var kun 27 år gammel og blev dermed den yngste statsadministrator for the National Youth Administration.
 

I 1937 vandt han over flere erfarne kandidater i kampen om at repræsentere Texas’ tiende distrikt. Han repræsenterede dem de næste 11 år.
 

I 1941 forsøgte han at vinde plads i Det Amerikanske Senat i en kampagne mod den siddende Guvernør, Wilbert Lee "Pappy" O’Daniel, og fik støtte fra en række prominente Texsanere i Washington D.C., heriblandt formanden for Repræsentanternes Hus Sam Rayburn. Han tabte imidlertid valget med 1.311 stemmer. I 1948 forsøgte han igen at få plads i senatet i et valg imod den tidligere Guvernør Coke Stevenson. Lyndon B. Johnson vandt valget med 87 stemmer. Han blev senere anklaget af sine modstandere for at have snydt sig til sejren. En anklage der efter al sandsynlighed var korrekt.
 

Han sad i senatet i 12 år, indtil 1960, og var fra 1954 flertalsleder for Demokraterne. Han stod i 1957 bag den første borgerrettighedslov i næsten 100 år, der søgte at gøre det muligt for det Sorte mindretal i Syden at stemme.
 

I 1960 forsøgte han at blive Demokraternes Præsidentkandidat, men blev slået af John F. Kennedy. Han blev i stedet hans Vicepræsident. Han spillede kun en beskeden rolle i de første tre år af Kennedys administration. I November 1963 blev han Præsident efter Kennedys død.
 

Op mod valget i 1964 gennemførte han Kennedys borgerrettighedslov og en beskatningsændring, som havde været strandet i Den Amerikanske Kongres. Han fokuserede derudover på og gennemførte en række centrale sociale lovforslag under overskriften "The Great Society".
 

Han blev genvalgt i 1964. Hans flertal over Barry Goldwater, der var den Republikanske kandidat, var det største flertal en præsident har fået af stemmer i Amerikas historie . Efter valget gik det imidlertid langsomt men sikkert ned ad bakke med Lyndon B. Johnsons popularitet på grund af hans engagement i Vietnamkrigen.
 

Lyndon B. Johnson valgte ikke at stille op til valget i 1968, for i stedet at kunne fokusere på at få afsluttet Vietnamkrigen. Her genopstillede Richard Nixon mod Hubert H. Humphrey og vandt