Født:	18-05-1884 Lamar, Missouri
Forældre:	John Anderson Truman og Martha Ellen Young Truman
Hustru:	Bess Truman (1919–1972)
Død:	26-12-1972 Kansas City
Periode:	12-04-1945 til 20-01-1953
Vicepræsident:	Først ubesat, derefter Alben Barkley (1877–1956)
Ministre:	Udenrigsministre: Edward R. Stettinius Jr. 1945, James F. Byrnes 1945–1947, George C. Marshall 1947–1949, Dean G. Acheson 1949–1953 Finansministre: Henry Morgenthau Jr. 1945, Fred M. Vinson 1945–1946, John W. Snyder 1946–1953 Krigsministre: Henry L. Stimson 1945, Robert P. Patterson 1945–1947, Kenneth C. Royall 1947 Forsvarsministre: James V. Forrestal 1947–1949, Louis A. Johnson 1949–1950, George C. Marshall 1950–1951, Robert A. Lovett 1951–1953 Justitsministre: Francis Biddle 1945, Tom C. Clark 1945–1949, J. Howard McGrath 1949–1952, James P. McGranery 1952–1953 Postministre: Frank C. Walker 1945, Robert E. Hannegan 1945–1947, Jesse M. Donaldson 1947–1953 Marineminister: James V. Forrestal 1945–1947 Indenrigsministre: Harold L. Ickes 1945–1946, Julius A. Krug 1946–1949, Oscar L. Chapman 1949–1953 Landbrugsministre: Claude R. Wickard 1945, Clinton P. Anderson 1945–1948, Charles F. Brannan 1948–1953 Handelsministre: Henry A. Wallace 1945–1946, W. Averell Harriman 1946–1948, Charles W. Sawyer 1948–1953 Arbejdsministre: Frances Perkins 1945, Lewis B. Schwellenbach 1945–1948, Maurice J. Tobin 1948–1953
Parti:	The Democratic Party
Præsident nr:	33

Som vicepræsident efterfulgte han Franklin D. Roosevelt, som døde mindre end tre måneder efter, at han var begyndt på sin fjerde embedsperiode.
 

Under 1. Verdenskrig var Truman artilleriofficer i Frankrig. Efter krigen blev han en del af Tom Pendergasts partiorganisation, og blev valgt til amtskommissær i Missouri, og senere blev han Senator. Efter at han var blevet kendt i USA som leder af Truman komiteen, erstattede han Henry A. Wallace som Roosevelts vicepræsidentkandidat i 1944.
 

Truman stod overfor den ene udfordring efter den anden i indenrigspolitikken. Den vanskelige omstilling af den amerikanske økonomi tilbage til fredsforhold var kendetegnet ved alvorlig knaphed, adskillige strejker og vedtagelse af Taft-Hartley loven på trods af hans veto. Han trodsede alle forudsigelser og blev genvalgt ved det amerikanske præsidentvalg 1948, bl.a. ved hjælp af sin berømte valgturné rundt i de amerikanske stater. Efter hans genvalg kunne han kun få vedtaget et enkelt af forslagene i hans Fair Deal program. Han benyttede præsident-ordrer til at begynde afskaffelse af race-adskillelsen i militæret og til at indføre et kontrolsystem, som fjernede tusindvis af kommunistsympatisører fra offentlige embeder, selv om han var kraftig modstander af at indføre en loyalitets-ed for regeringsansatte, en holdning der førte til beskyldninger om, at hans regering var svag overfor kommunismen. Trumans præsidenttid var også begivenhedsrig på det udenrigspolitiske område med afslutningen på 2. Verdenskrig, hans beslutning om at bruge atombomber mod Japan, etableringen af Forenede Nationer, Marshallplanen til genopbygningen af Europa, Trumandoktrinen til at inddæmme kommunismen, begyndelsen på Den kolde krig, grundlæggelsen af NATO og Koreakrigen.
 

Korruption nåede i Trumans regering op på kabinetsniveau og ledere i det Hvide Hus. Det Republikanske parti gjorde korruption til et vigtigt valgtema ved præsidentvalget i 1952.
 

Truman havde en meget anderledes optræden end patricieren Roosevelt, og var en folkelig og beskeden præsident. Han gjorde sætninger såsom "Sorteper ender her" og "Hvis ikke du kan klare heden, må du hellere komme ud af køkkenet" kendte. Han overvandt de lave forventninger hos mange politiske iagttagere, som sammenlignede ham med sin højt respekterede forgænger. På forskellige tidspunkter i sin præsidenttid havde Truman både den højeste og den laveste opbakning, der nogensinde var blevet målt. Trods den negative folkeopinion under hans præsidenttid er vurderingen af ham blandt borgere og forskere blevet mere positiv efter at han trak sig ud af politik og efter at han udgav sine erindringer. Trumans legendariske valgsejr i 1948 over Thomas E. Dewey fremhæves gerne af præsidentkandidater, der er bagefter i meningsmålingerne. Truman placeres højt af forskerne som en af Amerikas bedste præsidenter.