AMERIKANSKE PRÆSIDENTER 1789 - 2018 |
Forside | Tidslinje | Præsidenter | Forfatningen | Politisk system | Kongressen | Partierne | Statistik |
Præsidenter | Vælg præsident: |
Franklin Delano Roosevelt var en amerikansk politiker og USA’s 32. præsident i perioden 1933 – 1945. Han blev ofte omtalt blot med sine forbogstaver FDR. Han var en central personlighed i det 20. århundrede i en periode med verdenskrise og verdenskrig. Han blev valgt til USA’s præsident fire gange og beklædte posten fra 1933 til 1945. Han er den eneste amerikanske præsident, som har siddet i mere end to perioder. Under den store krise i 1930’erne skabte Roosevelt genopretningsplanen New Deal for at yde hjælp til de arbejdsløse, genopbygge den amerikanske økonomi og reformere de økonomiske og finansielle systemer gennem en række statslige instanser, såsom Works Project Administration (WPA), National Recovery Administration (NRA) og Agricultural Adjustment Administration (AAA). Selv om genopbygningen af økonomien ikke var tilendebragt inden 2. verdenskrig, er der adskillige af hans initiativer, såsom det føderale banksystem, Tennessee Valley Authority (TVA) og det amerikanske finanstilsyn (SEC), som fortsat spiller en fremtrædende rolle i landets erhvervsliv. Blandt hans efterladenskaber kan også nævnes De Forenede Staters Social Security system og National Labor Relations Board (NLRB). Mens Storbritannien førte krig mod Aksemagterne, fik Roosevelt vedtaget Lend-Lease lovgivningen, som ydede støtte til Winston Churchill og den britiske krigsindsats inden USA blev trukket ind i 2. verdenskrig i december 1941. På hjemmefronten indførte han priskontrol og rationering. Efter den japanske flådes angreb på Pearl Harbor fra og efter den tyske og italienske krigserklæring mod USA, lod Roosevelt mange amerikanere af japansk afstamning og nogle af italiensk afstamning internere. Roosevelt førte USA frem til at blive Demokratiets arsenal. Han arbejdede tæt sammen med Harry Hopkins om at gøre USA til verdens største våbenproducent og på at finansiere såvel USA som de øvrige allierede i 2. Verdenskrig. Amerika oplevede en kraftig industriel ekspansion, fik fuld beskæftigelse og der åbnede sig nye muligheder for især sorte og kvinder. Den nye konservative koalition i Kongressen, som hævdede at arbejdsløsheden var ved at forsvinde, nedlagde de fleste af 1930’ernes hjælpeprogrammer, såsom Works Progress Administration (WPA) og Civilian Conservation Corps. Da de allierede nærmede sig sejren, spillede Roosevelt en afgørende rolle i tilrettelæggelsen af efterkrigstidens verden, især ved Jalta-konferencen og opbygningen af de Forenede Nationer. Senere besejrede de allierede sammen med USA Tyskland, Italien og Japan og deres allierede. Roosevelts valg til præsident skabte en politisk fornyelse, som forskerne kalder det 5. parti system. Hans aggressive anvendelse af den føderale regering skabte en New Deal koalition som dominerede det Demokratiske parti indtil slutningen af 1960’erne. Roosevelt indførte nye skatter, som ramte alle indkomstgrupper. Amerikanske konservative strittede ihærdigt imod, men Roosevelt sejrede i reglen, indtil han forsøgte at øve indflydelse ved at udvide antallet af dommere i den amerikanske højesteret i 1937. Han og hans kone Eleanor Roosevelt er fortsat nøglefigurer for den moderne amerikanske liberalisme. Roosevelts regering omdefinerede amerikansk liberalisme og ændrede grundlaget for det Demokratiske Parti så det blev baseret på hans New Deal koalition, der bestod af landmænd, minoriteter af etnisk, religiøs og racemæssige karakter, intellektuelle, sydstaterne, de politiske maskiner i storbyerne samt de fattige og arbejdsløse. Franklin D. Roosevelt betragtes af mange akademikere som en af de største amerikanske præsidenter.
|