AMERIKANSKE PRÆSIDENTER 1789 - 2018
Forside Tidslinje Præsidenter Forfatningen Politisk system Kongressen Partierne Statistik
Præsidenter Vælg præsident:  
Født: 28-12-1856 Staunton, Virginia
Forældre: Joseph Ruggles Wilson og Jessie Janet Woodrow
Hustru: Ellen Axson (1885–1914), Edith Bolling (1915–1924)
Død: 03-02-1924 Washington D.C.
Periode: 04-03-1913 til 04-03-1921
Vicepræsident: Thomas Marshall (1854–1925)
Ministre:
Udenrigsministre: William J. Bryan 1913–1915, Robert Lansing 1915–1920, Bainbridge Colby 1920–1921
Finansministre: William G. McAdoo 1913–1918, Carter Glass 1918–1920, David F. Houston 1920–1921
Krigsministre: Lindley M. Garrison 1913–1916, Newton D. Baker 1916–1921
Justitsministre: James C. McReynolds 1913–1914, Thomas W. Gregory 1914–1919, A. Mitchell Palmer 1919–1921, 
Postminister: Albert S. Burleson 1913–1921
Marineminister: Josephus Daniels 1913–1921
Indenrigsministre: Franklin K. Lane 1913–1920, John B. Payne 1920–1921
Landbrugsministre: David F. Houston 1913–1920, Edwin T. Meredith 1920–1921
Handelsministre: William C. Redfield 1913–1919, Joshua W. Alexander 1919–1921
Arbejdsminister: William B. Wilson 1913–1921
Parti: The Democratic Party
Præsident nr: 28
Woodrow Wilson
 
Han ledte den progressive bevægelse i USA og var præsident for Princeton University 1902 – 1910, derefter guvernør for New Jersey fra 1911 til 1913. I 1912 valgtes han til demokratisk præsident i et kapløb med den progressive kandidat Theodore Roosevelt og republikaneren William Howard Taft. I sin første periode som præsident overtalte han kongressen til at gennemføre omsiggribende reformer, blandt de mest radikale indtil 1930ernes New Deal. Blandt hans tiltag var skattestigninger på indkomst, lån til landbruget, nye frihandelstraktater. Han indførte desuden restriktioner på børnearbejde og kortere arbejdsdage for jernbanearbejdere. Selvom han var langsom til at tage kvindesagen op var han senere blandt de stærkeste forekæmpere for kvindelig stemmeret.
 
Han genvalgtes i 1916, og ledte USA’s indtræden i første verdenskrig som sammen med fredsforhandlingerne i Versailles blev fokus for hans anden præsident periode. Hans genvælgelses slogan var "He kept us out of war", men USA’s neutralitet kunne ikke opretholdes da tyske ubåde begyndte at føre krig i amerikansk farvand og forsøgte at alliere sig med Mexico. Wilson bad kongressen om at erklære Tyskland krig i april 1917. Under krigen indførte han værnepligt for første gang i USA siden borgerkrigen, han skaffede desuden milliarder af dollars til krigsførsel gennem de såkaldte frihedsaktier, han styrkede militærindustrien og fik fagforeningerne til at samarbejde, og bekæmpede aktivt interne krigsmodstandere.
 
I 1918 fremlagde han en 14-punkts fredsplan for Europa. Bl.a. stod der, at nationale mindretal skulle have selvbestemmelsesret m.h.t. hvilken stat, de ville tilhøre. Han styrede personligt fredsforhandlinger med Tyskland og stod for udformningen af Versaillestraktaten. I 1919 midt i en ophedet debat med sine republikanske modstandere om oprettelsen af folkeforbundet fik han et slagtilfælde der lammede ham. Han var formentlig USAs mest intellektuelle præsident, den eneste med en PhD grad, han var også presbyteriansk kristen. Han grundlagde USAs interventionistsiske pro-demokratiske udenrigspolitik. I 1919 modtog han Nobels fredspris for sin indsats i fredsforhandlingerne og for oprettelsen af Folkeforbundet.