Født:
|
18-03-1837 Caldwell, New Jersey
|
Forældre:
|
Richard Falley Cleveland og Ann Cleveland
|
Hustru:
|
Frances Cleveland (1864-1947)
|
Død:
|
24-06-1908 Princeton, New Jersey
|
Periode:
|
04-03-1885 til 04-03-1889
|
Vicepræsident:
|
Thomas Hendricks, derefter ubesat
|
Ministre:
|
Udenrigsminister: Thomas F. Bayard 1885–1889 Finansministre: Daniel Manning 1885–1887, Charles S. Fairchild 1887–1889 Krigsminister: William C. Endicott 1885–1889 Justitsminister: Augustus H. Garland 1885–1889 Postministre: William F. Vilas 1885–1888, Donald M. Dickinson 1888–1889 Marineminister: William C. Whitney 1885–1889 Indenrigsminister: Lucius Q. C. Lamar 1885–1889 Landbrugsminister: Norman Jay Coleman 1889
|
Parti:
|
The Democratic Party
|
Præsident nr:
|
22
|
Grover Cleveland
Stephen Grover Cleveland var både den 22. og 24. amerikanske præsident. Cleveland er den eneste præsident, der har siddet i to adskilte perioder (1885–1889 og 1893–1897). Han opnåede det største samlede stemmeantal i tre præsidentvalg – i 1884, 1888 og 1892, men blev ikke valgt i 1888 på grund af for få valgmandsstemmer. Han var den eneste Demokrat, der opnåede valg til præsident i den republikansk-dominerede æra fra 1860 til 1912. Clevelands beundrere har rost ham for hans ærlighed, uafhængighed, integritet og hans arbejde for principperne inden for klassisk liberalisme. Som leder af Bourbondemokraterne var han modstander af imperialisme, skatter, subsidier og inflationspolitik, men som reformator arbejdede han også mod korruption og vennetjenester.
Nogle af Clevelands handlinger skabte kontroverser, selv i hans eget parti. Hans indblanding i Pullman-strejken i 1894 for at holde jernbanen i gang gjorde fagforeningerne vrede, og ved sin støtte til guldstandarden og modstand mod "fri sølv" (retten til at få lavet mønter af sølvfund) skubbede han Demokraternes landbrugsfraktion fra sig. Ydermere beklagede kritikere sig over, at han ikke havde den store fantasi, og at han virkede handlingslammet under nationens økonomiske kriser – økonomisk depression og strejker – i hans anden præsidentperiode. På trods af dette har han i eftertiden fået et ry som en ærlig og karakterfast mand.
|