Født:	27-04-1822 Cincinnati, Ohio
Forældre:	Jesse Root Grant
Hustru:	Julia Grant (18126-1902)
Død:	23-07-1885 Mount McGregor, New York
Periode:	04-03-1869 til 04-03-1877
Vicepræsident:	Schuyler Colfax, Henry Wilson, ubesat
Ministre:	Udenrigsministre: Elihu B. Washburne 1869, Hamilton Fish 1869–1877 Finansministre: George S. Boutwell 1869–1873, Lot M. Morrill 1876–1877, Benjamin H. Bristow 1874–1876, William A. Richardson 1873–1874 Krigsministre: John M. Schofield 1869, John A. Rawlins 1869, William W. Belknap 1869–1876, Alphonso Taft 1876, J. Donald Cameron 1876–1877  Justitsministre: Ebenezer R. Hoar 1869–1870, Amos T. Akerman 1870–1871, George H. Williams 1871–1875, Edwards Pierrepont 1875–1876, Alphonso Taft 1876–1877 Postministre: John A. J. Creswell 1869–1874, James W. Marshall 1874, Marshall Jewell 1874–1876, James N. Tyner 1876–1877 Marineministre: Adolph E. Borie 1869, George M. Robeson 1869–1877 Indenrigsministre: Jacob D. Cox 1869–1870, Columbus Delano 1870–1875, Zachariah Chandler 1875–1877
Parti:	The Republican Party
Præsident nr:	18

Amerikansk general og USA’s 18. præsident (1869–1877). Grant blev internationalt kendt som Nordstaternes førende general under Den Amerikanske Borgerkrig.
 

I en række slag, som kulminerede med slaget ved Vicksburg i 1863, lykkedes det Grant at bringe Mississippifloden under Unionens kontrol og dermed drive en kile ned gennem Sydstaterne. Efter endnu en vigtig sejr ved Chattanooga blev han i slutningen af 1863 udnævnt til øverstkommanderende for alle Unionens styrker. I 1865 overgav den vigtigste sydstatshær sig til Grant ved Appomattox Courthouse i Virginia.
 

Militærhistorikeren J.F.C. Fuller kaldte ham den største general i sin tidsalder og én af de største strateger i det hele taget. I I 1868 blev Grant valgt til USA’s 18. præsident, og ligesom Abraham Lincoln blev han valgt som Republikaner. Grant understøttede den bevægelse, som kaldtes Radical Reconstruction, som ville sikre de sorte ligeret i Sydstaterne og bekæmpe Ku Klux Klan. Grant selv var en helt igennem ærlig mand[kilde mangler], men han tolererede både finansiel og politisk korruption blandt sine toprådgivere – og beskyttede dem, da de blev afsløret.[kilde mangler] I 1873 blev USA ramt af en økonomisk krise, som Grant ikke gjorde noget for at afbøde. Ved sammenligninger mellem amerikanske præsidenter gennem tiderne rangerer Grant i reglen i den dårligste fjerdedel.[kilde mangler] I sine sidste år skrev Grant sine erindringer, og blev færdig kort tid før han døde af kræft i 1885.