AMERIKANSKE PRÆSIDENTER 1789 - 2018
Forside Tidslinje Præsidenter Forfatningen Politisk system Kongressen Partierne Statistik
Præsidenter Vælg præsident:  
Født: 15-03-1767 Waxhaw, North Carolina
Forældre: Andrew Jackson
Hustru: Rachel Jackson (1794–1828)
Død: 08-06-1845 
Periode: 04-03-1829 til 04-03-1837
Vicepræsident: John Calhoun (1782–1850), Martin Van Buren (1782–1862)
Ministre:
Udenrigsministre: Martin Van Buren 1829–1831, Edward Livingston 1831–1833, Louis McLane 1833–1834, John Forsyth 1834–1837
Finansministre: Samuel D. Ingham 1829–1831, Louis McLane 1831–1833, William John Duane 1833, Roger B. Taney 1833–1834, Levi Woodbury 1834–1837
Krigsministre: John H. Eaton 1829–1831, Lewis Cass 1831–1836
Justitsministre: John M. Berrien 1829–1831, Roger B. Taney 1831–1833, Benjamin F. Butler 1833–1837
Postministre: William T. Barry 1829–1835, Amos Kendall 1835–1837
Marineministre: John Branch 1829–1831, Levi Woodbury 1831–1834, Mahlon Dickerson 1834–1837
Parti: The Democratic Party
Præsident nr: 7
Andrew Jackson
 
 Han var militær guvernør i Florida (1821), øverstbefalende over de amerikanske styrker i slaget om New Orleans i 1815 og hans navn er blevet et eponym i forbindelse med udtrykket jacksonsk demokrati. Jackson var den dominerende skikkelse i USA’s politik i 1820’erne og 1830’erne. Han var med sine politiske ambitioner med til at forme det moderne demokratiske parti. Hans eftermæle er blandet, fordi han var beskytter af den individuelle frihed, men gik ind for udryddelse af indianerne og var for slaveriet. Han var kendt som en barsk politiker med en fortid fra udvidelsen mod vest. Hans portræt findes på den amerikanske tyvedollarseddel.
 
 Præsidentvalget
I 1822 udpegede politiske kredse i Tennessee Jackson som deres kandidat til præsidentvalget i 1824. Han mente ikke selv, han var velegnet som præsident, og i Washington blev han regnet som meget kontroversiel. Men han var enestående populær blandt befolkningen i sin rolle som nybyggernes beskytter mod de indfødte, og han var derfor i spil til valget. Der var kun ét fungerende parti i Unionen, nemlig det demokratisk-republikanske parti, og det havde for vane at finde præsidentkandidaten ved et uformelt møde. Imidlertid var der netop ved at opstå modstand mod den fremgangsmåde, og en lang række delegerede boycottede nomineringsmødet.
 
finansminister William H. Crawford blev opstillet, men en måned senere opstillede nogle af de fraværende fra Pennsylvania Jackson til valget. Desuden blev udenrigsminister Adams og formanden for Repræsentanternes Hus Henry Clay opstillet, så der var fire kandidater, alle fra samme parti.
 
Jackson fik flest stemmer, men ikke absolut flertal. Repræsentanternes Hus udpegede derpå John Quincy Adams til ny præsident, hvad Jackson forståeligt nok opfattede som et spil i kulisserne. Af princip ville han nu være præsident, og stillede igen til valget i 1828.