Født:	16-03-1751 King George County, Virginia
Forældre:	James Madison sr (27-03-1723 til 27-02-1801) og Eleanor Rose «Nellie» Conway (09-01-1731 til 11-02-1829)
Hustru:	Dolley Madison (1768-1849)
Død:	26-06-1836 Montpelier, Virginia
Periode:	04-03-1809 til 04-03-1817
Vicepræsident:	George Clinton (1739–1812), Elbridge Gerry (1744–1814)
Ministre:	Udenrigsministre: Robert Smith 1809–1811, James Monroe 1811–1814, James Monroe 1815–1817 Finansministre: Albert Gallatin 1809–1814, George Campbell 1814, Alexander J. Dallas 1814–1816, William Crawford 1816–1817 Krigsministre: William Eustis 1809–1812, John Armstrong jr 1813, James Monroe 1814–1815, William Crawford 1815–1816, George Graham 1816–1817 Justitsministre: Caesar A. Rodney 1809–1811, William Pinkney 1811–1814, Richard Rush 1814–1817 Postministre: Gideon Granger 1809–1814, Return Meigs 1814–1817 Marineministre: Paul Hamilton 1809–1813, William Jones 1813–1814, Benjamin Crowninshield 1815–1817
Parti:	The Democratic - Republican Party
Præsident nr:	4

Madison blev viklet ind i uafhængighedsbevægelsen og påbegyndte en politisk karriere. Han var en af hovedkræfterne bag USA’s forfatning fra 1787, som blandt andet bygger på Montesquieus tanker om magtens tredeling. I debatten omkring forfatningen var Madison i høj grad på den føderalistiske side, mens Thomas Jefferson var lidt mere pragmatisk. I dag anses Madison stadig som en stor forfatningsteoretiker.
 

I 1789 blev han valgt ind i Repræsentanternes Hus, og i 1801 blev han udenrigsminister. I denne periode før han blev præsident, medvirkede han ved udarbejdelsen af the Bill of Rights fra 1791.
 

Som præsident videreførte Madison i store træk Jeffersons politiske linje. I 1812 så han sig imidlertid nødsaget til at erklære Storbritannien krig – delvist pga. pres fra baglandet. 3 år senere blev der sluttet fred i Gent uden, at hverken amerikanerne eller briterne havde opnået noget særligt.
 

Efter præsidentperioden trak han sig tilbage til Virginia, men han deltog dog stadig i den offentlige debat indtil sin død.