 Irland
|
|||||||||
Irlands historie
Poulnabrone dyssen i The Burren, County Clare Irlands historie går tilbage til omkring 8.000 f.Kr., da de første jægere og samlere drog fra Europa til Irland formentlig via en landtange. Der findes meget få spor fra de tidligste indvandrere, men deres efterkommere særligt fra den iberiske halvø efterlod sig i yngre stenalder store neolitiske fundsteder som Poulnabrone Dolmen og Newgrange. Kristne missionærer som Sankt Patrick indførte kristendommen fra cirka 400. Vikingerne Fra omkring 800 og mere end et århundrede frem skabte angreb fra vikinger blodbad og kaos blandt befolkningen og i de forskellige regionale kongeslægter samt hos den irske klosterkultur, der var den blomstrende og vidt udbredte keltiske kristendoms kerne. Begge disse institutioner viste sig dog stærke nok til at overleve overfaldene og endda at kunne assimilere indvandrerne. Normannisk og engelsk overherredømme De anglonormanniske lejetroppers kom i 1169, under ledelse af Richard de Clare, 2.jarl af Pembroke, også kendt som "Richard Strongbow", markerede begyndelsen på mere end 700 års først normannisk, og senere engelsk, direkte indblanding i Irlands forhold. Den engelske krone krævede ikke fuld kontrol med øen før Den engelske reformation, hvor spørgsmål om de irske vasallers loyalitet skabte grobund for en række militære felttog i perioden 1534-1691. Perioden blev endvidere præget af en engelsk bosættelsespolitik, der førte til ankomsten af tusindvis af engelske og skotske protestantiske bosættere. Da det militært og politisk nationale Irlands nederlag blev tydeligere fra og med starten af det 17. århundrede, blev de religiøse skillelinjer i landet mere udtalt. Fra da af blev religiøst betonede stridigheder et stadigt tilbagevendende fænomen i irsk historie. I 1613 mistede det katolske flertal magten i det irske parlament, da man havde oprettet nye valgkredse. Det var en engelsk konstruktion, som blev ført fuldstændig igennem ved slutningen af århundredet, da katolikkerne, der udgjorde 85 % af befolkningen, fik stemmeretten inddraget. Den politiske magt lå hos mindretallet, de protestantiske bosættere, mens den katolske majoritet blev undertrykt systematisk, dvs. politisk såvel som økonomisk. I 1801 blev det selvstændige parlament nedlagt, og Irland blev med unionsloven en del af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland. Katolikker forblev udelukket fra at sidde i det fælles parlament indtil 1829. Fra 1880´erne stræbte Irish Parliamentary Party efter irsk hjemmestyre gennem parlamentarisk pres. Denne strategi så ud til at være lykkedes med vedtagelsen af den 3. hjemmestyrelov i 1914, som dog blev udskudt ved udbruddet af 1.verdenskrig. Hungersnøden i 1845-1849 Irland blev ramt af dets anden store hungersnød i 1845-1849, da en skimmelepidemi angreb kartoflerne, hvilket førte til sultedød og en massiv udvandring. Udvandringen og sultedøden betød, at de ca. 8 millioner, der boede i Irland før hungersnøden, blev reduceret til 4,4 millioner i 1911. 
Mindesmærke over Påskeopstanden Påskeopstanden (irsk: Éirí Amach na Cásca) fandt sted i Irland i påsken 1916. Opstanden var militante irske republikaneres forsøg på at opnå uafhængighed fra Storbritannien. Det er den vigtigste opstand siden opstanden i 1798. Opstanden varede fra 24.april til 30.april 1916 og var planlagt af Irish Republican Brotherhood. Oprørerne bemægtigede sig nøglepositioner i Dublin. Også andre steder i Irland var der handling, men bortset fra angrebet på en RIC-kaserne i Ashbourne, County Meath var der tale om mindre hændelser. Opstanden blev nedkæmpet efter seks dage, og dens ledere stillet for en krigsret og henrettet. Det var med til at bringe den militære gren af irsk nationalisme tilbage som en dominerende politisk magt. Ved valget i 1918, det sidste valg i Irland til det britiske parlament, vandt republikanerne 73 af 105 pladser ved at undsige Westminster og være for irsk uafhængighed. I januar 1919 sammenkaldte de ikke fængslede Sinn Féin-medlemmer den første Dáil og dannede den irske republik. Da den britiske regering nægtede at anerkende den nye stat, førte det til den irske uafhængighedskrig (januar 1919 til juli 1921). Den irske Fristat og Republikken Irland Efter den irske uafhængighedskrig løsrev de 26 syd-, og vestlige grevskaber sig i 1922 for at danne Den Irske Fristat (efter 1948 Den Irske Republik). De seks nordøstlige grevskaber i landskabet Ulster, kendt som Nordirland, havde protestantisk flertal og forblev en del af Det Forenede Kongerige. Nordirlands moderne historie har været præget af opblussende, religiøst prægede konflikter mellem nationalister (primært katolske) og unionister (primært protestanter). Konflikten brød atter ud i slutningen af 1960´erne (The Troubles) og varede ved, indtil der blev sluttet en skrøbelig fred 30 år senere. |
|||||||||
|
|
|||||||||
|
Irland Danske billedkunstnere  Impressionismen Operaens verden
|
Tour de France 2020 Giro d'Italia La Vuelta a España 2020 ATP/WTA Tennis |
Jørgen Markman © Vanløse 2020 jmarkman.dk jorgen@jmarkman.dk |