CÔTES DU RHÔNE

La Table de Magali
La Table de Magali
82 Route de Vaison, 84110 Sablet
Telf: +33 4 90 62 06 94
Hjemmeside
Google Maps
 
Vi spiste der en aften i april 2019, sammen med to danske venner, som har deres lille hus i Sablet. Der knytter sig en sjov historie til dette bekendtskab. For en del år siden var vi forbi Sablet for at købe vin hos vores favoritvingård i Sablet, Domaine Piaugier. Vi sad derfor på torvet i Sablet, og Lisbeth fortæller, at hun har gået på bibliteksskole med S., som havde hus i Sablet sammen med sin kone. 5 minutter efter kommer S. gående, på vej til købmanden. Siden har vi boet i Sablet adskillige gange, og har nydt bekendtskabet med S. og D.
 
Men tilbage til La Table de Magali. Udmærket mad og vin og meget korrekt servering, måske lidt for korrekt efter vores smag. Og priserne i den lidt dyrere ende. Men de har en dejlig udendørs gård, hvor man kan sidde under de store træers skygge.