Untitled 1
Danmarks
regenter
Danmarks regenter
 
Kære bruger. Endnu en gang var der noget, jeg måtte have styr på, nemlig de danske regenters rækkefølge. Og endnu en gang måtte Internettet hjælpe til med utallige søgninger.
 
Jeg er i første omgang begyndt med de regenter, der kaldtes Jellingekonger, og den første her var Gorm den Gamle, som man med sikkerhed ved eksisterede. Men der var naturligvis også regenter før ham, selvom Danmark uden tvivl i perioder var delt op i mindre enheder, med hver sin regent. Den tids simple logistik gjorde jo, at det var svært at holde styr på større geografiske enheder.
 
Jeg har valgt at beskrive nogle få af de tidlige konger, som der findes oplysninger om. Her kunne også nævnes Ragnar Lodbrog og hans far, Sigurd Ring, men der findes ingen historiske beviser på deres eksistens, ud over beskrivelsen i Saxo's beretninger. Saxo levede fra ca. 1160 til begyndelsen af 1200-tallet, og hans Gesta Danorum, som var skrevet på latin, blev oversat af Anders Sørensen Vedel og udgivet på dansk i 1575 under titlen Danmarks riges Krønike. En stor del af værket bygger på sagn og krøniker (de første 9 bøger), mens de sidste 7 bøger menes at være mere historisk korrekte.
 
Årstal og datoer bliver mere og mere præcise, jo længere vi kommer frem i tiden. Hvor årstal og datoer er upræcise, anføres dette med f.eks: Ca. - senest - tidligst - før - efter - ? etc.
 
Beskrivelserne af og oplysningerne om regenterne er forholdsvis beskedne, men jeg har forsøgt at finde de vigtigste oplysninger om de enkelte regenter, såsom fødsel- og dødsår, ægtefælle(r), børn og regeringstid etc. Brug Internettet, hvis du vil have flere oplysninger om regenterne.
 
Det primære formål har været at få styr på rækkefølgen af de enkelte regenter og deres regeringstid.
 
BEMÆRK: Danmark gik over til Den gregorianske Kalender i år 1700, derfor kan datoangivelser før dette år differere nogle få dage fra vores nuværende kalender.
 
Venlig hilsen
Jørgen