Italienske udsagnsord (Verbi italiani)
De forskellige bøjningsformer er angivet i skemaerne fra top til bund med 1.-3. person ental og 1.-3. person flertal. Et mindre antal refleksive udsagnsord er medtaget. Disse er mærket med *. Refleksive udsagnsord dannes på italiensk med navnemåde af verbet uden det sidste e og tilføjelse af si. Det bøjes med de personlige stedord: mi, ti, si, ci, vi, si, ligesom på dansk, hvor vi bruger mig, dig, sig... osv. Refleksive udsagnsord beskriver handlinger, som er rettet mod personen selv. Eks: Jeg glæder mig - hun gifter sig.
Forklaring på de forskellige former:
Indicativo: Indicativo kan oversættes med fremsættende måde og betegner en ligefrem og reel handling. Indicativo bruges som oftest i talesproget.
Congiuntivo: Congiuntivo er det samme som konjunktiv på dansk. Bruges især i ledsætninger, altså indordnet under et andet udsagn. Formen angiver, at den talende ikke umiddelbart står inde for det sagte som noget faktisk, og at det kun gælder fra en vis synsvinkel.
Condizionale: Condizionale er en bøjningsform, der kan udtrykke fremtid, ønske eller høflighed, men ikke vilje.
Imperativo: Imperativo svarer på dansk til bydemåde, altså en ordre, opfordring eller en 'anklagende' besked. Eks: Du er så doven! - Vent et øjeblik!
Participio: Paticipio svarer på dansk til tillægsform, tillægsmåde. Participier indgår bla. i sammensatte verbalformer, f.eks: hun har dræbt en løve / hun blev dræbt af en løve, eller bruges som tillægsord, f.eks: tavsheden var dræbende.
Gerundio: Gerundio lægger sig altid til sætningens grundled og svarer som regel til en dansk ledsætning. Formen er meget almindeligt brugt, også i talesprog.
Refleksive udsagnsord er mærket med *
  Infinitiv: at ringe til         Infinito: telefonare
INDICATIVO
 
PRESENTE IMPERFETTO PASSATO REMOTO
io telefono
tu telefoni
lui/lei telefona
noi telefoniamo
voi telefonate
loro telefonano
io telefonavo
tu telefonavi
lui/lei telefonava
noi telefonavamo
voi telefonavate
loro telefonavano
io telefonai
tu telefonasti
lui/lei telefonò
noi telefonammo
voi telefonaste
loro telefonarono
FUTURO SEMPLICE PASSATO PROSSIMO TRAPASSATO PROSSIMO
io telefonerò
tu telefonerai
lui/lei telefonerà
noi telefoneremo
voi telefonerete
loro telefoneranno
io ho telefonato
tu hai telefonato
lui/lei ha telefonato
noi abbiamo telefonato
voi avete telefonato
loro hanno telefonato
io avevo telefonato
tu avevi telefonato
lui/lei aveva telefonato
noi avevamo telefonato
voi avevate telefonato
loro avevano telefonato
TRAPASSATO REMOTO FUTURO ANTERIORE
io ebbi telefonato
tu avesti telefonato
lui/lei ebbe telefonato
noi avemmo telefonato
voi aveste telefonato
loro ebbero telefonato
io avrò telefonato
tu avrai telefonato
lui/lei avrà telefonato
noi avremo telefonato
voi avrete telefonato
loro avranno telefonato

 
CONGIUNTIVO
 
PRESENTE IMPERFETTO PASSATO
che io telefoni
che tu telefoni
che lui/lei telefoni
che noi telefoniamo
che voi telefoniate
che loro telefonino
che io telefonassi
che tu telefonassi
che lui/lei telefonasse
che noi telefonassimo
che voi telefonaste
che loro telefonassero
che io abbia telefonato
che tu abbia telefonato
che lui/lei abbia telefonato
che noi abbiamo telefonato
che voi abbiate telefonato
che loro abbiano telefonato
TRAPASSATO
che io avessi telefonato
che tu avessi telefonato
che lui/lei avesse telefonato
che noi avessimo telefonato
che voi aveste telefonato
che loro avessero telefonato
 
CONDIZIONALE IMPERATIVO
 
PRESENTE PASSATO PRESENTE
io telefonerei
tu telefoneresti
lui/lei telefonerebbe
noi telefoneremmo
voi telefonereste
loro telefonerebbero
io avrei telefonato
tu avresti telefonato
lui/lei avrebbe telefonato
noi avremmo telefonato
voi avreste telefonato
loro avrebbero telefonato

telefona
telefoni
telefoniamo
telefonate
telefonino
 
ANDRE BØJNINGER
 
PARTICIPIO GERUNDIO
Presente: telefonante
Passato: telefonato
Presente: telefonando
Passato: avendo telefonato