Italienske udsagnsord (Verbi italiani)
De forskellige bøjningsformer er angivet i skemaerne fra top til bund med 1.-3. person ental og 1.-3. person flertal. Et mindre antal refleksive udsagnsord er medtaget. Disse er mærket med *. Refleksive udsagnsord dannes på italiensk med navnemåde af verbet uden det sidste e og tilføjelse af si. Det bøjes med de personlige stedord: mi, ti, si, ci, vi, si, ligesom på dansk, hvor vi bruger mig, dig, sig... osv. Refleksive udsagnsord beskriver handlinger, som er rettet mod personen selv. Eks: Jeg glæder mig - hun gifter sig.
Forklaring på de forskellige former:
Indicativo: Indicativo kan oversættes med fremsættende måde og betegner en ligefrem og reel handling. Indicativo bruges som oftest i talesproget.
Congiuntivo: Congiuntivo er det samme som konjunktiv på dansk. Bruges især i ledsætninger, altså indordnet under et andet udsagn. Formen angiver, at den talende ikke umiddelbart står inde for det sagte som noget faktisk, og at det kun gælder fra en vis synsvinkel.
Condizionale: Condizionale er en bøjningsform, der kan udtrykke fremtid, ønske eller høflighed, men ikke vilje.
Imperativo: Imperativo svarer på dansk til bydemåde, altså en ordre, opfordring eller en 'anklagende' besked. Eks: Du er så doven! - Vent et øjeblik!
Participio: Paticipio svarer på dansk til tillægsform, tillægsmåde. Participier indgår bla. i sammensatte verbalformer, f.eks: hun har dræbt en løve / hun blev dræbt af en løve, eller bruges som tillægsord, f.eks: tavsheden var dræbende.
Gerundio: Gerundio lægger sig altid til sætningens grundled og svarer som regel til en dansk ledsætning. Formen er meget almindeligt brugt, også i talesprog.
Refleksive udsagnsord er mærket med *
  Infinitiv: at overraske         Infinito: sorprendere
INDICATIVO
 
PRESENTE IMPERFETTO PASSATO REMOTO
io sorprendo
tu sorprendi
lui/lei sorprende
noi sorprendiamo
voi sorprendete
loro sorprendono
io sorprendevo
tu sorprendevi
lui/lei sorprendeva
noi sorprendevamo
voi sorprendevate
loro sorprendevano
io sorpresi
tu sorprendesti
lui/lei sorprese
noi sorprendemmo
voi sorprendeste
loro sorpresero
FUTURO SEMPLICE PASSATO PROSSIMO TRAPASSATO PROSSIMO
io sorprenderò
tu sorprenderai
lui/lei sorprenderà
noi sorprenderemo
voi sorprenderete
loro sorprenderanno
io ho sorpreso
tu hai sorpreso
lui/lei ha sorpreso
noi abbiamo sorpreso
voi avete sorpreso
loro hanno sorpreso
io avevo sorpreso
tu avevi sorpreso
lui/lei aveva sorpreso
noi avevamo sorpreso
voi avevate sorpreso
loro avevano sorpreso
TRAPASSATO REMOTO FUTURO ANTERIORE
io ebbi sorpreso
tu avesti sorpreso
lui/lei ebbe sorpreso
noi avemmo sorpreso
voi aveste sorpreso
loro ebbero sorpreso
io avrò sorpreso
tu avrai sorpreso
lui/lei avrà sorpreso
noi avremo sorpreso
voi avrete sorpreso
loro avranno sorpreso

 
CONGIUNTIVO
 
PRESENTE IMPERFETTO PASSATO
che io sorprenda
che tu sorprenda
che lui/lei sorprenda
che noi sorprendiamo
che voi sorprendiate
che loro sorprendano
che io sorprendessi
che tu sorprendessi
che lui/lei sorprendesse
che noi sorprendessimo
che voi sorprendeste
che loro sorprendessero
che io abbia sorpreso
che tu abbia sorpreso
che lui/lei abbia sorpreso
che noi abbiamo sorpreso
che voi abbiate sorpreso
che loro abbiano sorpreso
TRAPASSATO
che io avessi sorpreso
che tu avessi sorpreso
che lui/lei avesse sorpreso
che noi avessimo sorpreso
che voi aveste sorpreso
che loro avessero sorpreso
 
CONDIZIONALE IMPERATIVO
 
PRESENTE PASSATO PRESENTE
io sorprenderei
tu sorprenderesti
lui/lei sorprenderebbe
noi sorprenderemmo
voi sorprendereste
loro sorprenderebbero
io avrei sorpreso
tu avresti sorpreso
lui/lei avrebbe sorpreso
noi avremmo sorpreso
voi avreste sorpreso
loro avrebbero sorpreso

sorprendi
sorprenda
sorprendiamo
sorprendete
sorprendano
 
ANDRE BØJNINGER
 
PARTICIPIO GERUNDIO
Presente: sorprendente
Passato: sorpreso
Presente: sorprendendo
Passato: avendo sorpreso