Italienske udsagnsord (Verbi italiani) |
De forskellige bøjningsformer er angivet i skemaerne fra top til bund med 1.-3. person ental og 1.-3. person flertal. Et mindre antal refleksive udsagnsord er medtaget. Disse er mærket med *. Refleksive udsagnsord dannes på italiensk med navnemåde af verbet uden det sidste e og tilføjelse af si. Det bøjes med de personlige stedord: mi, ti, si, ci, vi, si, ligesom på dansk, hvor vi bruger mig, dig, sig... osv. Refleksive udsagnsord beskriver handlinger, som er rettet mod personen selv. Eks: Jeg glæder mig - hun gifter sig. |
Forklaring på de forskellige former: | |||||||||
Indicativo: | Indicativo kan oversættes med fremsættende måde og betegner en ligefrem og reel handling. Indicativo bruges som oftest i talesproget. | ||||||||
Congiuntivo: | Congiuntivo er det samme som konjunktiv på dansk. Bruges især i ledsætninger, altså indordnet under et andet udsagn. Formen angiver, at den talende ikke umiddelbart står inde for det sagte som noget faktisk, og at det kun gælder fra en vis synsvinkel. | ||||||||
Condizionale: | Condizionale er en bøjningsform, der kan udtrykke fremtid, ønske eller høflighed, men ikke vilje. | ||||||||
Imperativo: | Imperativo svarer på dansk til bydemåde, altså en ordre, opfordring eller en 'anklagende' besked. Eks: Du er så doven! - Vent et øjeblik! | ||||||||
Participio: | Paticipio svarer på dansk til tillægsform, tillægsmåde. Participier indgår bla. i sammensatte verbalformer, f.eks: hun har dræbt en løve / hun blev dræbt af en løve, eller bruges som tillægsord, f.eks: tavsheden var dræbende. | ||||||||
Gerundio: | Gerundio lægger sig altid til sætningens grundled og svarer som regel til en dansk ledsætning. Formen er meget almindeligt brugt, også i talesprog. |
Refleksive udsagnsord er mærket med * |
Infinitiv: at lytte (2) Infinito: sentire | |||||||||
INDICATIVO | |||||||||
PRESENTE | IMPERFETTO | PASSATO REMOTO | |||||||
io sento tu senti lui/lei sente noi sentiamo voi sentite loro sentono |
io sentivo tu sentivi lui/lei sentiva noi sentivamo voi sentivate loro sentivano |
io sentii tu sentisti lui/lei sentì noi sentimmo voi sentiste loro sentirono |
|||||||
FUTURO SEMPLICE | PASSATO PROSSIMO | TRAPASSATO PROSSIMO | |||||||
io sentirò tu sentirai lui/lei sentirà noi sentiremo voi sentirete loro sentiranno |
io ho sentito tu hai sentito lui/lei ha sentito noi abbiamo sentito voi avete sentito loro hanno sentito |
io avevo sentito tu avevi sentito lui/lei aveva sentito noi avevamo sentito voi avevate sentito loro avevano sentito |
|||||||
TRAPASSATO REMOTO | FUTURO ANTERIORE | ||||||||
io ebbi sentito tu avesti sentito lui/lei ebbe sentito noi avemmo sentito voi aveste sentito loro ebbero sentito |
io avrò sentito tu avrai sentito lui/lei avrà sentito noi avremo sentito voi avrete sentito loro avranno sentito |
||||||||
CONGIUNTIVO | |||||||||
PRESENTE | IMPERFETTO | PASSATO | |||||||
che io senta che tu senta che lui/lei senta che noi sentiamo che voi sentiate che loro sentano |
che io sentissi che tu sentissi che lui/lei sentisse che noi sentissimo che voi sentiste che loro sentissero |
che io abbia sentito che tu abbia sentito che lui/lei abbia sentito che noi abbiamo sentito che voi abbiate sentito che loro abbiano sentito |
|||||||
TRAPASSATO | |||||||||
che io avessi sentito che tu avessi sentito che lui/lei avesse sentito che noi avessimo sentito che voi aveste sentito che loro avessero sentito |
|||||||||
CONDIZIONALE | IMPERATIVO | ||||||||
PRESENTE | PASSATO | PRESENTE | |||||||
io sentirei tu sentiresti lui/lei sentirebbe noi sentiremmo voi sentireste loro sentirebbero |
io avrei sentito tu avresti sentito lui/lei avrebbe sentito noi avremmo sentito voi avreste sentito loro avrebbero sentito |
— senti senta sentiamo sentite sentano |
|||||||
ANDRE BØJNINGER | |||||||||
PARTICIPIO | GERUNDIO | ||||||||
Presente: sentente, senziente Passato: sentito |
Presente: sentendo Passato: avendo sentito |
||||||||