Italienske udsagnsord (Verbi italiani) |
De forskellige bøjningsformer er angivet i skemaerne fra top til bund med 1.-3. person ental og 1.-3. person flertal. Et mindre antal refleksive udsagnsord er medtaget. Disse er mærket med *. Refleksive udsagnsord dannes på italiensk med navnemåde af verbet uden det sidste e og tilføjelse af si. Det bøjes med de personlige stedord: mi, ti, si, ci, vi, si, ligesom på dansk, hvor vi bruger mig, dig, sig... osv. Refleksive udsagnsord beskriver handlinger, som er rettet mod personen selv. Eks: Jeg glæder mig - hun gifter sig. |
Forklaring på de forskellige former: | |||||||||
Indicativo: | Indicativo kan oversættes med fremsættende måde og betegner en ligefrem og reel handling. Indicativo bruges som oftest i talesproget. | ||||||||
Congiuntivo: | Congiuntivo er det samme som konjunktiv på dansk. Bruges især i ledsætninger, altså indordnet under et andet udsagn. Formen angiver, at den talende ikke umiddelbart står inde for det sagte som noget faktisk, og at det kun gælder fra en vis synsvinkel. | ||||||||
Condizionale: | Condizionale er en bøjningsform, der kan udtrykke fremtid, ønske eller høflighed, men ikke vilje. | ||||||||
Imperativo: | Imperativo svarer på dansk til bydemåde, altså en ordre, opfordring eller en 'anklagende' besked. Eks: Du er så doven! - Vent et øjeblik! | ||||||||
Participio: | Paticipio svarer på dansk til tillægsform, tillægsmåde. Participier indgår bla. i sammensatte verbalformer, f.eks: hun har dræbt en løve / hun blev dræbt af en løve, eller bruges som tillægsord, f.eks: tavsheden var dræbende. | ||||||||
Gerundio: | Gerundio lægger sig altid til sætningens grundled og svarer som regel til en dansk ledsætning. Formen er meget almindeligt brugt, også i talesprog. |
Refleksive udsagnsord er mærket med * |
Infinitiv: at opdage Infinito: scoprire | |||||||||
INDICATIVO | |||||||||
PRESENTE | IMPERFETTO | PASSATO REMOTO | |||||||
io scopro tu scopri lui/lei scopre noi scopriamo voi scoprite loro scoprono |
io scoprivo tu scoprivi lui/lei scopriva noi scoprivamo voi scoprivate loro scoprivano |
io scoprii, scopersi tu scopristi lui/lei scoprì, scoperse noi scoprimmo voi scopriste loro scoprirono, scopersero |
|||||||
FUTURO SEMPLICE | PASSATO PROSSIMO | TRAPASSATO PROSSIMO | |||||||
io scoprirò tu scoprirai lui/lei scoprirà noi scopriremo voi scoprirete loro scopriranno |
io ho scoperto tu hai scoperto lui/lei ha scoperto noi abbiamo scoperto voi avete scoperto loro hanno scoperto |
io avevo scoperto tu avevi scoperto lui/lei aveva scoperto noi avevamo scoperto voi avevate scoperto loro avevano scoperto |
|||||||
TRAPASSATO REMOTO | FUTURO ANTERIORE | ||||||||
io ebbi scoperto tu avesti scoperto lui/lei ebbe scoperto noi avemmo scoperto voi aveste scoperto loro ebbero scoperto |
io avrò scoperto tu avrai scoperto lui/lei avrà scoperto noi avremo scoperto voi avrete scoperto loro avranno scoperto |
||||||||
CONGIUNTIVO | |||||||||
PRESENTE | IMPERFETTO | PASSATO | |||||||
che io scopra che tu scopra che lui/lei scopra che noi scopriamo che voi scopriate che loro scoprano |
che io scoprissi che tu scoprissi che lui/lei scoprisse che noi scoprissimo che voi scopriste che loro scoprissero |
che io abbia scoperto che tu abbia scoperto che lui/lei abbia scoperto che noi abbiamo scoperto che voi abbiate scoperto che loro abbiano scoperto |
|||||||
TRAPASSATO | |||||||||
che io avessi scoperto che tu avessi scoperto che lui/lei avesse scoperto che noi avessimo scoperto che voi aveste scoperto che loro avessero scoperto |
|||||||||
CONDIZIONALE | IMPERATIVO | ||||||||
PRESENTE | PASSATO | PRESENTE | |||||||
io scoprirei tu scopriresti lui/lei scoprirebbe noi scopriremmo voi scoprireste loro scoprirebbero |
io avrei scoperto tu avresti scoperto lui/lei avrebbe scoperto noi avremmo scoperto voi avreste scoperto loro avrebbero scoperto |
— scopri scopra scopriamo scoprite scoprano |
|||||||
ANDRE BØJNINGER | |||||||||
PARTICIPIO | GERUNDIO | ||||||||
Presente: scoprente Passato: scoperto |
Presente: scoprendo Passato: avendo scoperto |
||||||||