Italienske udsagnsord (Verbi italiani)

De forskellige bøjningsformer er angivet i skemaerne fra top til bund med 1.-3. person ental og 1.-3. person flertal. Et mindre antal refleksive udsagnsord er medtaget. Disse er mærket med *. Refleksive udsagnsord dannes på italiensk med navnemåde af verbet uden det sidste e og tilføjelse af si. Det bøjes med de personlige stedord: mi, ti, si, ci, vi, si, ligesom på dansk, hvor vi bruger mig, dig, sig... osv. Refleksive udsagnsord beskriver handlinger, som er rettet mod personen selv. Eks: Jeg glæder mig - hun gifter sig.

Forklaring på de forskellige former:
Indicativo:	Indicativo kan oversættes med fremsættende måde og betegner en ligefrem og reel handling. Indicativo bruges som oftest i talesproget.
Congiuntivo:	Congiuntivo er det samme som konjunktiv på dansk. Bruges især i ledsætninger, altså indordnet under et andet udsagn. Formen angiver, at den talende ikke umiddelbart står inde for det sagte som noget faktisk, og at det kun gælder fra en vis synsvinkel.
Condizionale:	Condizionale er en bøjningsform, der kan udtrykke fremtid, ønske eller høflighed, men ikke vilje.
Imperativo:	Imperativo svarer på dansk til bydemåde, altså en ordre, opfordring eller en 'anklagende' besked. Eks: Du er så doven! - Vent et øjeblik!
Participio:	Paticipio svarer på dansk til tillægsform, tillægsmåde. Participier indgår bla. i sammensatte verbalformer, f.eks: hun har dræbt en løve / hun blev dræbt af en løve, eller bruges som tillægsord, f.eks: tavsheden var dræbende.
Gerundio:	Gerundio lægger sig altid til sætningens grundled og svarer som regel til en dansk ledsætning. Formen er meget almindeligt brugt, også i talesprog.

Refleksive udsagnsord er mærket med *

Infinitiv: at synes, forekomme         Infinito: parere
INDICATIVO
PRESENTE	IMPERFETTO	PASSATO REMOTO
io paio tu pari lui/lei pare noi paiamo voi parete loro paiono	io parevo tu parevi lui/lei pareva noi parevamo voi parevate loro parevano	io parvi tu paresti lui/lei parve noi paremmo voi pareste loro parvero
FUTURO SEMPLICE	PASSATO PROSSIMO	TRAPASSATO PROSSIMO
io parrò tu parrai lui/lei parrà noi parremo voi parrete loro parranno	io sono parso/a tu sei parso/a lui/lei è parso/a noi siamo parsi/e voi siete parsi/e loro sono parsi/e	io ero parso/a tu eri parso/a lui/lei era parso/a noi eravamo parsi/e voi eravate parsi/e loro erano parsi/e
TRAPASSATO REMOTO	FUTURO ANTERIORE
io fui parso/a tu fosti parso/a lui/lei fu parso/a noi fummo parsi/e voi foste parsi/e loro furono parsi/e	io sarò parso/a tu sarai parso/a lui/lei sarà parso/a noi saremo parsi/e voi sarete parsi/e loro saranno parsi/e
CONGIUNTIVO
PRESENTE	IMPERFETTO	PASSATO
che io paia che tu paia che lui/lei paia che noi paiamo che voi paiate che loro paiano	che io paressi che tu paressi che lui/lei paresse che noi paressimo che voi pareste che loro paressero	che io sia parso/a che tu sia parso/a che lui/lei sia parso/a che noi siamo parsi/e che voi siate parsi/e che loro siano parsi/e
TRAPASSATO
che io fossi parso/a che tu fossi parso/a che lui/lei fosse parso/a che noi fossimo parsi/e che voi foste parsi/e che loro fossero parsi/e
CONDIZIONALE		IMPERATIVO
PRESENTE	PASSATO	PRESENTE
io parrei tu parresti lui/lei parrebbe noi parremmo voi parreste loro parrebbero	io sarei parso/a tu saresti parso/a lui/lei sarebbe parso/a noi saremmo parsi/e voi sareste parsi/e loro sarebbero parsi/e	— — — — — —

ANDRE BØJNINGER
PARTICIPIO	GERUNDIO
Presente: parvente Passato: parso/a/i/e	Presente: parendo Passato: essendo parso/a/i/e