Italienske udsagnsord (Verbi italiani) |
De forskellige bøjningsformer er angivet i skemaerne fra top til bund med 1.-3. person ental og 1.-3. person flertal. Et mindre antal refleksive udsagnsord er medtaget. Disse er mærket med *. Refleksive udsagnsord dannes på italiensk med navnemåde af verbet uden det sidste e og tilføjelse af si. Det bøjes med de personlige stedord: mi, ti, si, ci, vi, si, ligesom på dansk, hvor vi bruger mig, dig, sig... osv. Refleksive udsagnsord beskriver handlinger, som er rettet mod personen selv. Eks: Jeg glæder mig - hun gifter sig. |
Forklaring på de forskellige former: | |||||||||
Indicativo: | Indicativo kan oversættes med fremsættende måde og betegner en ligefrem og reel handling. Indicativo bruges som oftest i talesproget. | ||||||||
Congiuntivo: | Congiuntivo er det samme som konjunktiv på dansk. Bruges især i ledsætninger, altså indordnet under et andet udsagn. Formen angiver, at den talende ikke umiddelbart står inde for det sagte som noget faktisk, og at det kun gælder fra en vis synsvinkel. | ||||||||
Condizionale: | Condizionale er en bøjningsform, der kan udtrykke fremtid, ønske eller høflighed, men ikke vilje. | ||||||||
Imperativo: | Imperativo svarer på dansk til bydemåde, altså en ordre, opfordring eller en 'anklagende' besked. Eks: Du er så doven! - Vent et øjeblik! | ||||||||
Participio: | Paticipio svarer på dansk til tillægsform, tillægsmåde. Participier indgår bla. i sammensatte verbalformer, f.eks: hun har dræbt en løve / hun blev dræbt af en løve, eller bruges som tillægsord, f.eks: tavsheden var dræbende. | ||||||||
Gerundio: | Gerundio lægger sig altid til sætningens grundled og svarer som regel til en dansk ledsætning. Formen er meget almindeligt brugt, også i talesprog. |
Refleksive udsagnsord er mærket med * |
Infinitiv: at betale Infinito: pagare | |||||||||
INDICATIVO | |||||||||
PRESENTE | IMPERFETTO | PASSATO REMOTO | |||||||
io pago tu paghi lui/lei paga noi paghiamo voi pagate loro pagano |
io pagavo tu pagavi lui/lei pagava noi pagavamo voi pagavate loro pagavano |
io pagai tu pagasti lui/lei pagò noi pagammo voi pagaste loro pagarono |
|||||||
FUTURO SEMPLICE | PASSATO PROSSIMO | TRAPASSATO PROSSIMO | |||||||
io pagherò tu pagherai lui/lei pagherà noi pagheremo voi pagherete loro pagheranno |
io ho pagato tu hai pagato lui/lei ha pagato noi abbiamo pagato voi avete pagato loro hanno pagato |
io avevo pagato tu avevi pagato lui/lei aveva pagato noi avevamo pagato voi avevate pagato loro avevano pagato |
|||||||
TRAPASSATO REMOTO | FUTURO ANTERIORE | ||||||||
io ebbi pagato tu avesti pagato lui/lei ebbe pagato noi avemmo pagato voi aveste pagato loro ebbero pagato |
io avrò pagato tu avrai pagato lui/lei avrà pagato noi avremo pagato voi avrete pagato loro avranno pagato |
||||||||
CONGIUNTIVO | |||||||||
PRESENTE | IMPERFETTO | PASSATO | |||||||
che io paghi che tu paghi che lui/lei paghi che noi paghiamo che voi paghiate che loro paghino |
che io pagassi che tu pagassi che lui/lei pagasse che noi pagassimo che voi pagaste che loro pagassero |
che io abbia pagato che tu abbia pagato che lui/lei abbia pagato che noi abbiamo pagato che voi abbiate pagato che loro abbiano pagato |
|||||||
TRAPASSATO | |||||||||
che io avessi pagato che tu avessi pagato che lui/lei avesse pagato che noi avessimo pagato che voi aveste pagato che loro avessero pagato |
|||||||||
CONDIZIONALE | IMPERATIVO | ||||||||
PRESENTE | PASSATO | PRESENTE | |||||||
io pagherei tu pagheresti lui/lei pagherebbe noi pagheremmo voi paghereste loro pagherebbero |
io avrei pagato tu avresti pagato lui/lei avrebbe pagato noi avremmo pagato voi avreste pagato loro avrebbero pagato |
— paga paghi paghiamo pagate paghino |
|||||||
ANDRE BØJNINGER | |||||||||
PARTICIPIO | GERUNDIO | ||||||||
Presente: pagante Passato: pagato |
Presente: pagando Passato: avendo pagato |
||||||||