Italienske udsagnsord (Verbi italiani)
De forskellige bøjningsformer er angivet i skemaerne fra top til bund med 1.-3. person ental og 1.-3. person flertal. Et mindre antal refleksive udsagnsord er medtaget. Disse er mærket med *. Refleksive udsagnsord dannes på italiensk med navnemåde af verbet uden det sidste e og tilføjelse af si. Det bøjes med de personlige stedord: mi, ti, si, ci, vi, si, ligesom på dansk, hvor vi bruger mig, dig, sig... osv. Refleksive udsagnsord beskriver handlinger, som er rettet mod personen selv. Eks: Jeg glæder mig - hun gifter sig.
Forklaring på de forskellige former:
Indicativo: Indicativo kan oversættes med fremsættende måde og betegner en ligefrem og reel handling. Indicativo bruges som oftest i talesproget.
Congiuntivo: Congiuntivo er det samme som konjunktiv på dansk. Bruges især i ledsætninger, altså indordnet under et andet udsagn. Formen angiver, at den talende ikke umiddelbart står inde for det sagte som noget faktisk, og at det kun gælder fra en vis synsvinkel.
Condizionale: Condizionale er en bøjningsform, der kan udtrykke fremtid, ønske eller høflighed, men ikke vilje.
Imperativo: Imperativo svarer på dansk til bydemåde, altså en ordre, opfordring eller en 'anklagende' besked. Eks: Du er så doven! - Vent et øjeblik!
Participio: Paticipio svarer på dansk til tillægsform, tillægsmåde. Participier indgår bla. i sammensatte verbalformer, f.eks: hun har dræbt en løve / hun blev dræbt af en løve, eller bruges som tillægsord, f.eks: tavsheden var dræbende.
Gerundio: Gerundio lægger sig altid til sætningens grundled og svarer som regel til en dansk ledsætning. Formen er meget almindeligt brugt, også i talesprog.
Refleksive udsagnsord er mærket med *
  Infinitiv: at spise         Infinito: mangiare
INDICATIVO
 
PRESENTE IMPERFETTO PASSATO REMOTO
io mangio
tu mangi
lui/lei mangia
noi mangiamo
voi mangiate
loro mangiano
io mangiavo
tu mangiavi
lui/lei mangiava
noi mangiavamo
voi mangiavate
loro mangiavano
io mangiai
tu mangiasti
lui/lei mangiò
noi mangiammo
voi mangiaste
loro mangiarono
FUTURO SEMPLICE PASSATO PROSSIMO TRAPASSATO PROSSIMO
io mangerò
tu mangerai
lui/lei mangerà
noi mangeremo
voi mangerete
loro mangeranno
io ho mangiato
tu hai mangiato
lui/lei ha mangiato
noi abbiamo mangiato
voi avete mangiato
loro hanno mangiato
io avevo mangiato
tu avevi mangiato
lui/lei aveva mangiato
noi avevamo mangiato
voi avevate mangiato
loro avevano mangiato
TRAPASSATO REMOTO FUTURO ANTERIORE
io ebbi mangiato
tu avesti mangiato
lui/lei ebbe mangiato
noi avemmo mangiato
voi aveste mangiato
loro ebbero mangiato
io avrò mangiato
tu avrai mangiato
lui/lei avrà mangiato
noi avremo mangiato
voi avrete mangiato
loro avranno mangiato

 
CONGIUNTIVO
 
PRESENTE IMPERFETTO PASSATO
che io mangi
che tu mangi
che lui/lei mangi
che noi mangiamo
che voi mangiate
che loro mangino
che io mangiassi
che tu mangiassi
che lui/lei mangiasse
che noi mangiassimo
che voi mangiaste
che loro mangiassero
che io abbia mangiato
che tu abbia mangiato
che lui/lei abbia mangiato
che noi abbiamo mangiato
che voi abbiate mangiato
che loro abbiano mangiato
TRAPASSATO
che io avessi mangiato
che tu avessi mangiato
che lui/lei avesse mangiato
che noi avessimo mangiato
che voi aveste mangiato
che loro avessero mangiato
 
CONDIZIONALE IMPERATIVO
 
PRESENTE PASSATO PRESENTE
io mangerei
tu mangeresti
lui/lei mangerebbe
noi mangeremmo
voi mangereste
loro mangerebbero
io avrei mangiato
tu avresti mangiato
lui/lei avrebbe mangiato
noi avremmo mangiato
voi avreste mangiato
loro avrebbero mangiato

mangia
mangi
mangiamo
mangiate
mangino
 
ANDRE BØJNINGER
 
PARTICIPIO GERUNDIO
Presente: mangiante
Passato: mangiato
Presente: mangiando
Passato: avendo mangiato