Italienske udsagnsord (Verbi italiani) |
De forskellige bøjningsformer er angivet i skemaerne fra top til bund med 1.-3. person ental og 1.-3. person flertal. Et mindre antal refleksive udsagnsord er medtaget. Disse er mærket med *. Refleksive udsagnsord dannes på italiensk med navnemåde af verbet uden det sidste e og tilføjelse af si. Det bøjes med de personlige stedord: mi, ti, si, ci, vi, si, ligesom på dansk, hvor vi bruger mig, dig, sig... osv. Refleksive udsagnsord beskriver handlinger, som er rettet mod personen selv. Eks: Jeg glæder mig - hun gifter sig. |
Forklaring på de forskellige former: | |||||||||
Indicativo: | Indicativo kan oversættes med fremsættende måde og betegner en ligefrem og reel handling. Indicativo bruges som oftest i talesproget. | ||||||||
Congiuntivo: | Congiuntivo er det samme som konjunktiv på dansk. Bruges især i ledsætninger, altså indordnet under et andet udsagn. Formen angiver, at den talende ikke umiddelbart står inde for det sagte som noget faktisk, og at det kun gælder fra en vis synsvinkel. | ||||||||
Condizionale: | Condizionale er en bøjningsform, der kan udtrykke fremtid, ønske eller høflighed, men ikke vilje. | ||||||||
Imperativo: | Imperativo svarer på dansk til bydemåde, altså en ordre, opfordring eller en 'anklagende' besked. Eks: Du er så doven! - Vent et øjeblik! | ||||||||
Participio: | Paticipio svarer på dansk til tillægsform, tillægsmåde. Participier indgår bla. i sammensatte verbalformer, f.eks: hun har dræbt en løve / hun blev dræbt af en løve, eller bruges som tillægsord, f.eks: tavsheden var dræbende. | ||||||||
Gerundio: | Gerundio lægger sig altid til sætningens grundled og svarer som regel til en dansk ledsætning. Formen er meget almindeligt brugt, også i talesprog. |
Refleksive udsagnsord er mærket med * |
Infinitiv: at give Infinito: dare | |||||||||
INDICATIVO | |||||||||
PRESENTE | IMPERFETTO | PASSATO REMOTO | |||||||
io do, dò tu dai lui/lei dà, da noi diamo voi date loro dànno, danno |
io davo tu davi lui/lei dava noi davamo voi davate loro davano |
io diedi, detti tu desti lui/lei diede, dette noi demmo voi deste loro diedero, dettero |
|||||||
FUTURO SEMPLICE | PASSATO PROSSIMO | TRAPASSATO PROSSIMO | |||||||
io darò tu darai lui/lei darà noi daremo voi darete loro daranno |
io ho dato tu hai dato lui/lei ha dato noi abbiamo dato voi avete dato loro hanno dato |
io avevo dato tu avevi dato lui/lei aveva dato noi avevamo dato voi avevate dato loro avevano dato |
|||||||
TRAPASSATO REMOTO | FUTURO ANTERIORE | ||||||||
io ebbi dato tu avesti dato lui/lei ebbe dato noi avemmo dato voi aveste dato loro ebbero dato |
io avrò dato tu avrai dato lui/lei avrà dato noi avremo dato voi avrete dato loro avranno dato |
||||||||
CONGIUNTIVO | |||||||||
PRESENTE | IMPERFETTO | PASSATO | |||||||
che io dia che tu dia che lui/lei dia che noi diamo che voi diate che loro diano |
che io dessi che tu dessi che lui/lei desse che noi dessimo che voi deste che loro dessero |
che io abbia dato che tu abbia dato che lui/lei abbia dato che noi abbiamo dato che voi abbiate dato che loro abbiano dato |
|||||||
TRAPASSATO | |||||||||
che io avessi dato che tu avessi dato che lui/lei avesse dato che noi avessimo dato che voi aveste dato che loro avessero dato |
|||||||||
CONDIZIONALE | IMPERATIVO | ||||||||
PRESENTE | PASSATO | PRESENTE | |||||||
io darei tu daresti lui/lei darebbe noi daremmo voi dareste loro darebbero |
io avrei dato tu avresti dato lui/lei avrebbe dato noi avremmo dato voi avreste dato loro avrebbero dato |
— dà, dai, da' dia diamo date diano |
|||||||
ANDRE BØJNINGER | |||||||||
PARTICIPIO | GERUNDIO | ||||||||
Presente: dante Passato: dato |
Presente: dando Passato: avendo dato |
||||||||