Italienske udsagnsord (Verbi italiani)
De forskellige bøjningsformer er angivet i skemaerne fra top til bund med 1.-3. person ental og 1.-3. person flertal. Et mindre antal refleksive udsagnsord er medtaget. Disse er mærket med *. Refleksive udsagnsord dannes på italiensk med navnemåde af verbet uden det sidste e og tilføjelse af si. Det bøjes med de personlige stedord: mi, ti, si, ci, vi, si, ligesom på dansk, hvor vi bruger mig, dig, sig... osv. Refleksive udsagnsord beskriver handlinger, som er rettet mod personen selv. Eks: Jeg glæder mig - hun gifter sig.
Forklaring på de forskellige former:
Indicativo: Indicativo kan oversættes med fremsættende måde og betegner en ligefrem og reel handling. Indicativo bruges som oftest i talesproget.
Congiuntivo: Congiuntivo er det samme som konjunktiv på dansk. Bruges især i ledsætninger, altså indordnet under et andet udsagn. Formen angiver, at den talende ikke umiddelbart står inde for det sagte som noget faktisk, og at det kun gælder fra en vis synsvinkel.
Condizionale: Condizionale er en bøjningsform, der kan udtrykke fremtid, ønske eller høflighed, men ikke vilje.
Imperativo: Imperativo svarer på dansk til bydemåde, altså en ordre, opfordring eller en 'anklagende' besked. Eks: Du er så doven! - Vent et øjeblik!
Participio: Paticipio svarer på dansk til tillægsform, tillægsmåde. Participier indgår bla. i sammensatte verbalformer, f.eks: hun har dræbt en løve / hun blev dræbt af en løve, eller bruges som tillægsord, f.eks: tavsheden var dræbende.
Gerundio: Gerundio lægger sig altid til sætningens grundled og svarer som regel til en dansk ledsætning. Formen er meget almindeligt brugt, også i talesprog.
Refleksive udsagnsord er mærket med *
  Infinitiv: at åbne         Infinito: aprire
INDICATIVO
 
PRESENTE IMPERFETTO PASSATO REMOTO
io apro
tu apri
lui/lei apre
noi apriamo
voi aprite
loro aprono
io aprivo
tu aprivi
lui/lei apriva
noi aprivamo
voi aprivate
loro aprivano
io aprii, apersi
tu apristi
lui/lei aprì, aperse
noi aprimmo
voi apriste
loro aprirono, apersero
FUTURO SEMPLICE PASSATO PROSSIMO TRAPASSATO PROSSIMO
io aprirò
tu aprirai
lui/lei aprirà
noi apriremo
voi aprirete
loro apriranno
io ho aperto
tu hai aperto
lui/lei ha aperto
noi abbiamo aperto
voi avete aperto
loro hanno aperto
io avevo aperto
tu avevi aperto
lui/lei aveva aperto
noi avevamo aperto
voi avevate aperto
loro avevano aperto
TRAPASSATO REMOTO FUTURO ANTERIORE
io ebbi aperto
tu avesti aperto
lui/lei ebbe aperto
noi avemmo aperto
voi aveste aperto
loro ebbero aperto
io avrò aperto
tu avrai aperto
lui/lei avrà aperto
noi avremo aperto
voi avrete aperto
loro avranno aperto

 
CONGIUNTIVO
 
PRESENTE IMPERFETTO PASSATO
che io apra
che tu apra
che lui/lei apra
che noi apriamo
che voi apriate
che loro aprano
che io aprissi
che tu aprissi
che lui/lei aprisse
che noi aprissimo
che voi apriste
che loro aprissero
che io abbia aperto
che tu abbia aperto
che lui/lei abbia aperto
che noi abbiamo aperto
che voi abbiate aperto
che loro abbiano aperto
TRAPASSATO
che io avessi aperto
che tu avessi aperto
che lui/lei avesse aperto
che noi avessimo aperto
che voi aveste aperto
che loro avessero aperto
 
CONDIZIONALE IMPERATIVO
 
PRESENTE PASSATO PRESENTE
io aprirei
tu apriresti
lui/lei aprirebbe
noi apriremmo
voi aprireste
loro aprirebbero
io avrei aperto
tu avresti aperto
lui/lei avrebbe aperto
noi avremmo aperto
voi avreste aperto
loro avrebbero aperto

apri
apra
apriamo
aprite
aprano
 
ANDRE BØJNINGER
 
PARTICIPIO GERUNDIO
Presente: aprente
Passato: aperto
Presente: aprendo
Passato: avendo aperto