Italienske udsagnsord (Verbi italiani)

De forskellige bøjningsformer er angivet i skemaerne fra top til bund med 1.-3. person ental og 1.-3. person flertal. Et mindre antal refleksive udsagnsord er medtaget. Disse er mærket med *. Refleksive udsagnsord dannes på italiensk med navnemåde af verbet uden det sidste e og tilføjelse af si. Det bøjes med de personlige stedord: mi, ti, si, ci, vi, si, ligesom på dansk, hvor vi bruger mig, dig, sig... osv. Refleksive udsagnsord beskriver handlinger, som er rettet mod personen selv. Eks: Jeg glæder mig - hun gifter sig.

Forklaring på de forskellige former:
Indicativo:	Indicativo kan oversættes med fremsættende måde og betegner en ligefrem og reel handling. Indicativo bruges som oftest i talesproget.
Congiuntivo:	Congiuntivo er det samme som konjunktiv på dansk. Bruges især i ledsætninger, altså indordnet under et andet udsagn. Formen angiver, at den talende ikke umiddelbart står inde for det sagte som noget faktisk, og at det kun gælder fra en vis synsvinkel.
Condizionale:	Condizionale er en bøjningsform, der kan udtrykke fremtid, ønske eller høflighed, men ikke vilje.
Imperativo:	Imperativo svarer på dansk til bydemåde, altså en ordre, opfordring eller en 'anklagende' besked. Eks: Du er så doven! - Vent et øjeblik!
Participio:	Paticipio svarer på dansk til tillægsform, tillægsmåde. Participier indgår bla. i sammensatte verbalformer, f.eks: hun har dræbt en løve / hun blev dræbt af en løve, eller bruges som tillægsord, f.eks: tavsheden var dræbende.
Gerundio:	Gerundio lægger sig altid til sætningens grundled og svarer som regel til en dansk ledsætning. Formen er meget almindeligt brugt, også i talesprog.

Refleksive udsagnsord er mærket med *

Infinitiv: at gå         Infinito: andare
INDICATIVO
PRESENTE	IMPERFETTO	PASSATO REMOTO
io vado tu vai lui/lei va noi andiamo voi andate loro vanno	io andavo tu andavi lui/lei andava noi andavamo voi andavate loro andavano	io andai tu andasti lui/lei andò noi andammo voi andaste loro andarono
FUTURO SEMPLICE	PASSATO PROSSIMO	TRAPASSATO PROSSIMO
io andrò tu andrai lui/lei andrà noi andremo voi andrete loro andranno	io sono andato/a tu sei andato/a lui/lei è andato/a noi siamo andati/e voi siete andati/e loro sono andati/e	io ero andato/a tu eri andato/a lui/lei era andato/a noi eravamo andati/e voi eravate andati/e loro erano andati/e
TRAPASSATO REMOTO	FUTURO ANTERIORE
io fui andato/a tu fosti andato/a lui/lei fu andato/a noi fummo andati/e voi foste andati/e loro furono andati/e	io sarò andato/a tu sarai andato/a lui/lei sarà andato/a noi saremo andati/e voi sarete andati/e loro saranno andati/e
CONGIUNTIVO
PRESENTE	IMPERFETTO	PASSATO
che io vada che tu vada che lui/lei vada che noi andiamo che voi andiate che loro vadano	che io andassi che tu andassi che lui/lei andasse che noi andassimo che voi andaste che loro andassero	che io sia andato/a che tu sia andato/a che lui/lei sia andato/a che noi siamo andati/e che voi siate andati/e che loro siano andati/e
TRAPASSATO
che io fossi andato/a che tu fossi andato/a che lui/lei fosse andato/a che noi fossimo andati/e che voi foste andati/e che loro fossero andati/e
CONDIZIONALE		IMPERATIVO
PRESENTE	PASSATO	PRESENTE
io andrei tu andresti lui/lei andrebbe noi andremmo voi andreste loro andrebbero	io sarei andato/a tu saresti andato/a lui/lei sarebbe andato/a noi saremmo andati/e voi sareste andati/e loro sarebbero andati/e	— va, vai, va' vada andiamo andate vadano

ANDRE BØJNINGER
PARTICIPIO	GERUNDIO
Presente: andante Passato: andato/a/i/e	Presente: andando Passato: essendo andato/a/i/e